:Længde: 6-8,5 mm fra dækvingespidsen til øjnenes forrand. Følehornene og benene er brunlige, alle lår er er tandede. Oversiden er spættet, farven er skiftevis lyst brungul og mørkere brungul. Snuden er brunlig mod spidsen og krummet, hos hunnen 1/4 kortere end kroppen, hos hannen lidt over halvt så lang som kroppen. Pronotum er lidt bredere end langt, bredest ved roden, og fremefter tilsmalnet . Scutellum er bredt, højst så lang som bred. Dækvingerne har ikke særligt fremstående skuldre, striberne er fine og bagtil er der opstående hår langs sømmen.
:Agernsnudebille (Curculio venosus) adskilles let ved tydeligt smallere scutellum, som er længere end bredt.
Den største forvekslingsmulighed er Curculio glandium, som også har bredt scutellum. Den adskilles ved at mangle opstående behåring langs dækvingesømmen bagtil og ved at følehornskøllen og de yderste svøbeled er slankere. Følehornskøllen er hos C. glandium ca. 3 gange så lang som bred, hos Agernsnudebille kun ca 2 gange så lang som bred. I øvrigt er snuden hos begge køn længere hos C. glandium. Hunnen adskilles yderligere ved at snuden foran følehornenes indledningssted er 3 gange så lang som bagved, hos Agernsnudebille er snuden foran indledningsstedet kun 2 gange så lang som bagved. Værtsplanten kan også være et godt fingerpeg, da C. glandium lever på eg i modsætning til Nøddesnudebille.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:April-september.
Tidsmæssig fordeling
af Nøddesnudebille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Er tilknyttet hassel, hvor larven lever inde i nødderne. I efteråret forlader larven de nedfaldne nødder og overvintrer i jorden. Til foråret forpupper den sig og den nye generation kommer frem i maj.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
