:Længde: 5,8-6,8 mm (i følge danbiller.dk 6-7,2 mm). Kroppen er sort. Følehornene er brunlige med rødbrun rod. Benene er rødbrune.
Pronotum er bredere end langt, med bagtil kort indbuede sider og skarpt retvinklede baghjørner. Rodgruberne er ret kraftigt punkterede, udadtil uden tydelig længdekøl.
Dækvingernes striber bliver finere mod spidsen, de 4 inderste striber er kraftige og tydeligt punkterede. Scutellarstribe (dvs. en forkortet stribe fortil ved scutellum mellem 1. og 2. dækvingestribe) er til stede. 3. stribemellemrum har højst nogle fine indstukne punkter. Forbrystets sider er blanke og tydeligt punkterede (se foto af denne karakter på billede nr. 2 her: www.thewcg.org.uk...0122 ). Bugens sider er ikke tydeligt punkterede. 1.-3. følehornsled er ubehårede.
:Forveksles meget let med Brunbenet Jordløber (Pterostichus diligens), som ligner rigtig meget. Den adskilles ved at forbrystets sider er mattere og ikke tydeligt punkterede (f.eks.: www.fugleognatur.dk/gallery... ). Med lidt øvelse kan den også kendes på, at pronotums sider bagtil er mindre stærkt indbuede. Derudover er benene og følehornene er normalt mørkere. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/7252
Den meget sjældne Lille Flad Jordløber (Pterostichus longicollis) har også indbuede pronotumsider bagtil, men adskilles let ved at mangle scutallarstribe. Derudover er kroppen brunlig og følehornene lysere. Foto: danbiller.dk/beetle/7254
Liden Jordløber (Pterostichus minor) adskilles ved at pronotums rodgruber udadtil er begrænset af en tydelig længdekøl nær sideranden. Derudover er pronotums siderand kun meget svagt indbuet bagtil. Den er gennemsnitligt større (6,7-7,7 mm). Foto: danbiller.dk/beetle/7258
Bronzejordløber (Pterostichus oblongopunctatus) adskilles let ved oversidens bronzeskær og tydelige gruber i dækvingernes 3. stribemellemrum. Derudover er den meget større (mindst 9,6 mm) og lårene er normalt sorte. Foto: danbiller.dk/beetle/7261
Udbredelse
:Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Hvornår ses den?
:Arten kan findes året rundt, i vinterhalvåret f.eks. overvintrende i løv eller mos. Findes også ofte i opskyl efter højvande ved åer, strandenge osv.
Tidsmæssig fordeling
af Rødbenet Jordløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Findes på mere eller mindre fugtig, gerne leret bund. Den overvintrer som voksen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
