Kroppen er sort. Følehornene er sortbrune med rødgult 1. led samt ofte delvist eller helt rødgult 2. led. Benene er normalt sorte med lidt lysere fødder, men kan også være ensfarvede rødgule.
Pronotum er bredere end langt, bagtil betydeligt tilsmalnet. Baghjørnerne er skarpt stumpvinklede og fint tandformet fremspringende. Rodpartiet er punkteret.
Dækvingerne har dybe striber og upunkterede stribemellemrum undtagen en række med hårbærende punkter i yderste stribemellemrum 3. stribemellemrum har et indstukket punkt i 3. stribemellemrum bag midten. Siderne og spidsen er fint og kort behåret (kan være svært at se på fotos). Bagranden er svagt indbuet.
Bagføddernes 1. led er kun lidt kortere end 2. og 3. led tilsammen.
:Benenes farve kan være enten sorte eller rødgule. Panden kan have en svag rødlig plet.
Forveksling
:Den rødbenede udgave kan især forveksles med Rødbenet Bredløber (Anisodactylus nemorivagus), som altid har rødlige ben. Den adskilles ved at have stærkere indbuet bagrand på dækvingerne. Desuden er den mindre (8-10 mm) med smallere afsatte siderande på pronotum og kortere dækvinger. Denne art er ikke fundet i Danmark i omkring 170 år, så chancen for at støde på den er ikke stor. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4307
I slægten Harpalus er der et par andre rødbenede forvekslingsmuligheder, særligt den almindelige Håret Markløber (Harpalus rufipes), som har lignende pronotumform. Den har helt lyse følehorn, mere udbredt dækvingebehåring og kortere 1. bagfodsled sammenlignet med de to efterfølgende led. Desuden er den normalt større. Foto: danbiller.dk/beetle/5967
Den sortbenede udgave ligner Sortbenet bredløber (Anisodactylus signatus), som dog let adskilles ved at have sort 1. følehornsled og afrundede pronotumbaghjørner. Den er ikke set i Danmark i ca. 160 år. Foto: danbiller.dk/beetle/4309
Derudover er der mange sortbenede Harpalus-arter, men de har enten ensfarvede rødlige følehorn eller afrundede pronotumbaghjørner (eller begge dele). Desuden mangler de dækvingebehåring og har kortere 1. bagfodsled sammenlignet med de to efterfølgende led. Oversigt over slægtens arter: danbiller.dk...Harpalus
Udbredelse
:Arten er almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Hvornår ses den?
:Primært april-juni, men den kan findes året rundt, i vinterhalvåret i opskyl.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Bredløber baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
