:Længde: 10-15 mm. Overvejende sort, følehornenes yderste spids og fødderne er helt eller delvist lysere. Oversiden, især dækvingerne, har blåt eller blågrønt metalskær.
Pronotum er fint punkteret med en kort sidegrube i hver side ved roden. Dækvingerne er fint punkterede, udvidede bag midten og har hver 8-10 fordybede striber med ribbeformet ophøjede mellemrum.
:Kan forveksles med slægtens to andre arter, Melandrya barbata og Melandrya dubia, som begge mangler blåt eller blågrønt metalskær på oversiden. Førstnævnte adskilles yderligere ved at hver dækvinge kun har 4 fordybede striber med stærkt hvælvede mellemrum, samt ved at dækvingerne er smallere og næppe udvidede bag midten.
Melandrya dubia adskilles yderligere ved at pronotum er smallere med meget kraftige og brede sidegruber, der bagtil når ud til sideranden og fremefter forbi pronotums midte.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Vestjylland, Nordvestjylland og Bornholm.
Hvornår ses den?
:Maj-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Blå Ribbevinge baseret på Naturbasens observationer:
:Lever i døde stammer, stubbe og grene af løvtræer, heriblandt bøg og eg. Arten er primært nataktiv, men kan på varme sommerdage ses kravle rundt på stammer og stubbe i dagstimerne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
