:Længde: 5-7 mm. Følehornene er rødgule og hovedet er fortil rødligt, bagtil sort. Pronotum er ensfarvet rødt og formen relativt firkantet, oftest svagt tilsmalnet bagud. Dækvingerne er sorte med behåring der dels er nedliggende og silkeglinsende og dels længere og opstående. Behåringen gør at dækvingerne fremstår mat grå. Benene er overvejende rødgule, men bagskinnebenene har centralt et sort bånd.
:Pronotum kan sjældent have to sorte midtpletter. Bagskinnebenenes sorte bånd er varierende i udstrækning og kan i nogle tilfælde være utydelig eller muligvis mangle helt.
Forveksling
:Arten er ret karakteristisk med det røde og meget firkantede pronotum, de tydeligt matgrå dækvinger samt de rødgule ben med bånd på bagskinnebenene, men kan måske forveksles med eksemplarer af Cantharis nigricans med svag midtplet på pronotum. C. nigricans adskiller sig dog fra lateralis ved at pronotum er tilsmalnet forud samt at pronotums sider er mere rundede og bredt afsatte. Desuden har nigricans oftest sorte baglårsspidser og i større udstrækning sorte bagskinneben.
Cantharis nigra og flavilabris kan måske også forveksles, men adskilles begge ved, at pronotum er tilsmalnet fremefter med mere rundede sider og at benene er ensfarvede rødgule. C. nigra adskilles yderligere ved det gule scutellum.
Cantharlis pellucida adskilles ligeledes ved den anderledes pronotumform samt de oftest helt sorte bagskinneben. Desuden er den meget større og måler 11-14 mm
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og forekommer hist og her. I Vestjylland er arten dog ikke set efter 1960.
Hvornår ses den?
:Ses juni-juli med størst antal observationer omkring månedsskiftet.
Tidsmæssig fordeling
af Cantharis lateralis baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.
De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.
Levested
:Den angives især at leve strandnært, f.eks. på strandenge og strandsumpe, men udbredelseskortet her på siden afslører tydeligt at den også sagtens kan findes langt inde i landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
