Kløvergnaver

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen

Atlas

: Kløvergnaver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: : Længden er 3,4-4,2 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Forkroppen har en grøn/guld glans, og dækvingerne har et metallisk grønt udseende. Følehorn og ben er gulbrune. Kløvergnaverens snude er krum og 3 gange så lang som bred. Kløvergnaveren har relative store øjne, som ikke er udstående fra hovedet. Snuden er ved hannen (men ikke hos hunnen) kortere end forkroppen. Arten har derudover lange hår fordelt på hele kroppen. Hannen er smallere end hunnen.
Kløvergnaver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Kløvergnaver er normalt grøn, men forekommer også i en brunlig form, nyklækkede individer er brunlige den første tid efter klækning. Farven på ben og følehorn kan variere fra mørk til lyst gulbrun.

Forveksling

: Individer med grøn skælklædning er let genkendelige og vil ikke kunne forveksles med andre arter. Brunlige eksemplarer kan især forveksles med Hypera venusta. Kløvergnaveren adskiller sig fra H. venusta ved at dens 2 følehornsled er over dobbelt så langt som det er bredt samt at hårene på dækvingerne er længere og mere opretstående. Ved H. venusta er 2 følehornsled kun dobbelt så langt som det er bredt og hårene på dækvingerne er kortere og mindre opretstående.

Udbredelse

: Kløvergnaveren er udbredt i Europa samt den nordlige del af Afrika. Herudover er den introduceret til Nordamerika samt Japan.
Kløvergnaver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne individer bliver aktive i marts/april måned og er aktive henover sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Kløvergnaver baseret på Naturbasens observationer:
Kløvergnaver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kløvergnaver - månedlig fordeling

Biologi

: Kløvergnavere er meget specifikke i deres fødevalg og lever af planter fra ærteblomstfamilien men foretrækker arter af kløver. Den vil som oftest kunne findes på rød-kløver (Trifolium pratense) eller hvid-kløver (T. repens). Voksne individer vil overvintre på marker under førne. Deres dvaletilstand stopper når lufttemperaturen ligger på 7-9 grader. Parring og æglægning påbegyndes kort herefter. I køligere egne vil masseæglægning foregå fra midten af maj til begyndelsen af juni. Hunnerne vil gnave huller i epidermis (det yderste cellelag på blade, unge stængler og rødder) af kløver-planter og her vil hun lægge sine æg. En hun kan lægge op til 800 æg. Æggene udvikler sig over 10 til 25 dage, hvor efter de klækker. Larverne udvikler sig i bladskederne eller i unge lukkede blade over en periode på 21-23 dage. Når tiden for at forpuppe sig kommer, vil larven bevæge sig op i blomsterknoppen og danne sin puppe der. De første pupper vil normalt kunne findes fra slutningen af juni. Puppen vil udvikle sig over en 5- til 9-dages periode.

Kløvergnaveren bliver set som et skadedyr på kløvermarker, da de nedsætter udbyttet af frø. Det er blevet påvist at udbyttet kan blive sænket med 80%, hvis kløvermarken bliver inficeret med kløvergnavere.

Levested

: Kløvergnaveren foretrækker områder med kløver og ses oftest på græsmarker, kløvermarker og nyere omlagte overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen: 1965. Danmarks Fauna bind 69 Biller XXI. Snudebiller. G.E.C Gads forlag.

L. M. Hansen, B. Boelt, 2008. Thresholds of economic damage by clover seed weevil (Apion fulvipes Geoff.) and lesser clover leaf weevil (Hypera nigrirostris Fab.) on white clover (Trifolium repens L.) seed crops.

R.M. Weiss and C. Gillott, 2012. The biology of lesser clover leaf weevil, Hypera nigrirostris (Fabr.) (Coleoptera: Curculionidae), on red clover, Trifolium prantese L., in Saskatchewan.

De senest indberettede arter i Naturbasen: