Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Maja Møholt
    Foto: Maja Møholt

Atlas

: Myrebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 7 10 mm. Myrebillen har et meget karakteristisk udseende og er let at genkende fra andre biller. Den er sort med undtagelse af det bageste parti af pronotum og vingedækkernes rodparti som er rødt. Derudover har den to bølgede striber med kraftig hvid behåring på tværs af vingedækkernes sorte del. Den forreste stribe er ca. midt på bilen og er tynd. Den anden stribe findes bagtil på billen og er noget tykkere.
Myrebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ruth Ahlburg

Forveksling

: Myrebillen, Thanasimus formicarius, kan i Danmark nemmest forveksles med slægtningen Thanasimus femoralis, der har røde lår og er meget sjælden. Sydpå i Europa findes også arten Thanasimus rufipes, som har helt røde ben, men den er ikke at forvente i Danmark.

Udbredelse

: Myrebillen er udbredt i det meste af Danmark.
Myrebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne Myrebiller ses typisk fra april til juli, dog især i april og maj. Larverne kan findes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Myrebille baseret på Naturbasens observationer:
Myrebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Myrebille - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne Myrebille ses forår og sommer, især i april/maj, på svækkede eller døde træer hvor den jager barkbiller. Den er en højt specialiseret prædator og både larve og og imago lever primært af barkbiller om end de også kan fortære andre insekter.

Imago forlader puppen allerede tidligt om foråret og lever typisk hen mod midt på sommeren. I den periode flyver de rundt på jagt efter bestande af barkbiller, som de finder ved at følge duftspor. Myrebillen er både i stand til at registrere feromoner fra selve barkbillerne samt kemiske forbindelser fra de skadede værtstræer som barkbillerne lever af.

Når Myrebillerne finder et træ med barkbiller kan de blive der i flere dage. Når Myrebillen fanger en barkbille går den nøjsomt til værks. Først sikrer den at barkbillen ikke kan stikke af og derefter arbejder den sig stille og roligt vej ind til barkbillens bløde indre med sine stærke munddele. Når Myrebillen har mættet sig i barkbiller vil den ofte søge efter mager på de angrebne træer. Der vil typisk være flere andre myrebiller at parre sig med da de også tiltrækkes af duftstofferne. Parringen går hurtigt og myrebillen parrer sig typisk med flere mager på et træ. Efter parring lægger hunnerne æg i barken af det angrebne træ.

Fra æggene klækkes larve,r som søger ned i træets bark. Her har barkbillerne udbygget et stort gangsystem hvor de gemmer deres æg og larver. Myrebille-larverne er specialiseret til at bevæge sig og jage i disse gange, hvor de dels æder barkbille-larver men også kan finde andre fødeemner.

Larven lever under barken i to år, inden den finder en hulning i den yderste del af barken og forpupper sig. Det kommende forår bryder imago ud af puppen og begynder atter sin søgen efter nye barkbille-bestande.

Myrebillens navn skyldes at den ligner en fløjlsmyre, som har giftigt stik hvilket kan virke afskrækkende.

Levested

: Sårede eller døde nåletræer, typisk på stubbe eller sårede træer angrebet af barkbiller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Artikler

1 J. Weslien, J. Regnander, 1992, The influence of natural enemies on brood production in Ips typographus (Col.:Scolytidae) with special reference to egg-laying and predation by Thanasimus formicarius (Col.:Cleridae), Entomophaga, Vol. 37, Issue 2, pp. 333-342.

link.springer.com...BF02372435

2 Tømmerås, B.Å. 1988. The clerid beetle thanasimus-formicarius is attracted to the pheromone of the ambrosia beetle trypodendron-lineatum. Experientia. Basel. 44 (6). 536-537.

link.springer.com...BF01958942

3 Tømmerås, B.Å., & Mustaparta, H. 1985. Olfactory receptor cells of thanasimus-formicarius specialized to single prey pheromone compounds. Naturwissenschaften 72 (11). 604-606.

link.springer.com...10.1007%2FBF00365287

4 J.A. Rudinsky, V. Novak, P. Svihra, 1971, Pheromone and terpene attraction in the bark beetle Ips typographus (L.), Experientia, Vol. 27, pp. 161-162.

link.springer.com...10.1007%2FBF02145870

Nøgler

Victor Hansen, 1973, Danmarks Fauna 44 - Bille X - Blødvinger m.m.

Hjemmesider

en.wikipedia.org...Thanasimus_formicarius

www.chemical-ecology.net...tformi

De senest indberettede arter i Naturbasen: