:Længde: 5,5-7 mm. Kroppen er aflang og noget hvælvet. Benene er sorte, oftest med lysere skinnebensspidser og fødder. Følehornene er rødgule. Hovedet er sort, fortil med en trekantet hvidgult parti. Pronotum er sort med hvidgule for- og siderande, der er omtrent lige brede. Dækvingerne er orange, normalt med 7 eller 9 pletter alt afhængig af om de to pletter bag midten er sammenhængende eller adskilte. Der er normalt en fællesplet ved sømmen, som er udvidet mod scutellum, denne kan dog være opløst i flere pletter eller helt mangle.
:Antallet af dækvingepletter varierer en del. Der kan være alt fra 11 til 0 pletter.
Forveksling
:Kan forveksles med Trettenplettet Mariehøne (Hippodamia tredecimpunctata) og Adonis Mariehøne (Hippodamia variegata). Sidstnævnte adskilles let ved, at pronotum i det sorte parti i det mindste har en hvid plet på hver side af midten. Ofte er denne plet og en hvid midtlinje sammenhængende med de hvide siderande. Desuden er den mindre og bliver maksimalt 5,5 mm.
Trettenplettet Mariehøne adskilles ved at pronotums lyse sideparti er meget bredere end det lyse parti langs forranden. I sidens lyse parti er der en sort plet, som ofte er sammenhængende med det sorte midtparti. I øvrigt har den normalt i alt 13 pletter.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Bornholm, men fra Sønderjylland og Fyn foreligger der kun gamle fund. Udbredt men ikke helt almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært maj-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Syvprikket Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af bladlus
Levested
:Oftest på fugtige lokaliteter, f.eks. i moser eller ved søbredder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
