Stor Vandkær

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hanne Fogh Vinther
    Foto: Hanne Fogh Vinther

Atlas

: Stor Vandkær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Størrelse: 34-48 mm. Stor vandkær er den ene af vores 2 store arter af vandkærer. Det er biller med en kropslængde mellem 32 og 48 mm, der lever i ferskvand. Kroppen er ret hvælvet og stort set ensfarvet sort også på undersiden.

Stor vandkær kan kendes præcist på formen af bagkropsleddene set fra undersiden: Fra bagbenene og bagud er disse tagformet hvælvede mod midten, således at de i tværsnit danner en tydelig vinkel i tagryggen i dyrets midtlinie. Også hos den anden store vandkærart (Hydrophilus aterrimus) er leddene tagformet hvælvede, men de er i tværsnit afrundede i midten (bortset fra det yderste af det bageste led). Stor Vandkær (34-48 mm) kan desuden blive større end Hydrophilus aterrimus (32-43 mm). Og dens kropsform er en smule mindre bred bagtil.

Stor Vandkær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Olsen

Variation

: Ikke meget bortset fra størrelsen. Hunner er ofte en lille smule større end hanner. Hanner har en lille, trekantet udvidelse af forfødderne.

Forveksling

: Navnet Stor vandkær gælder i dag for en helt bestemt art. Men navnet bruges undertiden stadig til begge de 2 forskellige store arter af vandkærer (Stor vandkær og Hydrophilus aterrimus), der ligner hinanden meget. Af andre store biller i ferskvand har vi i Danmark 8 store arter af vandkalve, hvoraf nogle kan overlappe i størrelse med de store vandkærer. De store vandkalve kan dog kendes på, at de på oversiden altid har en gul sidestribe. Desuden har de en mindre hvælvet kropsform.

Udbredelse

: Især fundet i de sydlige dele af Danmark. I nyere tid bl.a. kendt fra Tøndermarsken, Ærø, Langeland, Østfyn, Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. Arten har dog også været fundet spredt længere nordpå i Østjylland og på Sjælland.
Stor Vandkær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stor vandkær kan blive flere år gammel og kan derfor ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Vandkær baseret på Naturbasens observationer:
Stor Vandkær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Vandkær - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne bille spiser især trådformede grønalger. Andre emner indgår dog også i kosten f.eks. ådsler. Under dækvingerne og i et hårlag på undersiden medbringer den en luftbeholdning, som den af og til udskifter fra vandoverfladen (følehornene benyttes som ånderør). Den kan flyve til nye levesteder. Hunnen spinder i løbet af forår og forsommer et antal flydende kokoner med æg. Ofte opsøger hunnen ved flyvning steder med gode betingelser for larvernes opvækst. Nogle uger efter kommer larverne frem. Larven lever af snegle (især små mose- og skivesnegle), som den løfter om på sin ryg og mere eller mindre knuser med de kraftige, asymmetriske kindbagger. Inde i kroppen har den en luftbeholdning, som den af og til udskifter fra overfladen. Larven skifter hud to gange og bliver i løbet af godt en 1 måneds tid så stor, at den kan kravle på land for at forpuppe sig nede i jorden. I løbet af sommeren kommer den nye generation af voksne biller frem og kravler eller flyver til vand.

Levested

: Stor vandkær lever i stillestående ferskvand - især rene, sol- og planterige vandhuller og småsøer, hvor vandet ikke er væsentligt surt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, M. (1987): The Hydrophiloidea (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. E.J. Brill/Scandinavian Science Press Ltd.

De senest indberettede arter i Naturbasen: