:Længde: 3,2-3,8 mm. Benene er brunsorte med lysere fødder, følehornene er rødgule. Hovedet og pronotum er sorte, dækvingerne er strågule med mørkere søm og sidekant.
Kroppen er cylindrisk. Følehornssvøben er 4-leddet, køllen er stor og aflang, kun bestående af 1 led og er tydeligt længere end svøben. Pronotum er bredere end langt og højt hvælvet, med kornet skulptur, som bliver kraftigere mod forranden. Dækvingerne har ret fine punktstriber.
:Arten er ret karakteristisk med de strågule dækvinger og den sorte forkrop. Stribet Vedborer (Trypodendron lineatum) og Trypodendron signatum er de nærmeste forvekslingsmuligheder, men de adskilles let ved at dækvingerne er mørkere brungule, typisk med 3 mørke længdebånd. Desuden har de lysere ben og følehornskøllen hos de to arter har afrundet spids, mens den hos Gul Vedborer er tilspidset.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært i foråret, men overvintrende dyr kan findes i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Vedborer baseret på Naturbasens observationer:
:Lever i svækkede eller døde løvtræer, hvor den borer gange ind i veddet. Den foretrækker bøg. I foråret sværmer dyrene rundt på jagt efter nye yngletræer, og det er især i denne tid at arten træffes.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
