Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Erik Røjgaard
    Foto: Erik Røjgaard
  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen

Atlas

: Skovjordløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 15-20 mm. Sammen med Sneglerøver (Cychrus caraboides) og Sandgraver (Broscus cephalotes) er Skovjordløber en af de største løbebiller uden for Carabus-slægten. Det er en relativt fladtrykt, matsort art med meget tydelige ribber i dækvingerne. På hver dækvinge er der tre punkter. Ved baghjørnerne af pronotum har arten to furer, hvoraf den inderste når betydeligt længere frem end den yderste.
Skovjordløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Sven Aage Hansen

Forveksling

: Skovjordløber er stor og næsten umiskendelig, men den kan dog forveksles med Markjordløber (Pterostichus melanarius). Hos Markjordløber når den inderste fure på pronotum kun en smule længere frem end den yderste, og i luppen har Markjordløber altid to punkter på dækvingerne, hvor Skovjordløber har tre..

Udbredelse

: Skovjordløber er særdeles talrig overalt i landet, hvor der er skov. Den er udbredt overalt i Nordeuropa.
Skovjordløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses året igennem. Selv om vinteren kan man sagtens møde den, hvis man lusker i skovbunden og vender lidt på sten, bark og mos.

Tidsmæssig fordeling

af Skovjordløber baseret på Naturbasens observationer:
Skovjordløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovjordløber - månedlig fordeling

Biologi

: Skovjordløber er et rigtigt rovdyr Om natten går den på jagt efter alt, der har med kød at gøre, lige fra smådyr til små ådsler. Reproduktion finder sted først på efteråret, og larverne overvintrer. En del voksne overlever imidlertid første yngel og går (ofte kollektivt) i vinterhi under bark eller mos, hvor de normalt er ganske inaktive.

Levested

: Skovjordløber er en skov-generalist, som træffes, så snart der er et nogenlunde stabilt skovklima i jordbunden. Det kan være i en tæt gyvelbevoksning, i en have, eller i en gammel, urørt løvskov. Den er som så mange andre jordbundskryb ganske glad for fugt, og om dagen møder man den nemmest, hvis man vender sten, løfter nedfaldne grene eller fjerner bark.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,2.

De senest indberettede arter i Naturbasen: