:Længde: 5,3-5,8 mm. Kroppen er sort. Lårenes inderste halvdel og ofte også skinnebensspidserne er gullige, den resterende del af benene er sort. Kæbepalperne og følehornene er gullige, sidstnævnte oftest lidt mørkere mod spidsen.
Forkroppen er tæt og meget groft punkteret. Hovedet er en anelse bredere end pronotum og tydeligt smallere end dækvingerne. Pronotum er ca. så langt som bredt. Dækvingerne er langs sømmen lidt længere end pronotum. Bagkroppens sider har ikke tydelige kanter, undtagen helt fortil. Bagfødderne er betydeligt kortere end bagskinnebenene. 4. fodled er tydeligt tvelappet.
:De største forvekslingsmuligheder vil være Stenus solutus og similis, som ved første øjekast ligner en del og har næsten samme størrelse. Begge har dog meget finere punkteret forkrop. S. solutus adskilles yderligere ved at have mere tydelig hvid behåring og mere bleggule ben med mindre udbredt sort farvetegning. S. similis adskilles yderligere ved at have sort 1. følehornsled og ved at kun knæene er sorte.
Udbredelse
:Arten er almindelig og fundet i alle landsdele.
Hvornår ses den?
:Arten kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Stenus cicindeloides baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er som mange andre arter i slægten nært tilknyttet fugtig bund. I forbindelse med oversvømmelse søger dyrene op i vegetation eller bliver skyllet i land i opskylsbunker, hvor de ofte kan findes i antal. I varmt vejr er de ofte aktive og kan da ses løbe i vegetationen.
Levested
:Moser, bredder af søer og vandhuller samt andre fugtige naturtyper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.