Hovedet og pronotum er ofte sortbrune, sidstnævnte normalt med lyse baghjørner. Dækvingerne er normalt mere eller mindre brunlige med mørkere søm og siderande. Følehornene er sortbrune, normalt med lysere rod. Benene er overvejende brungule
Følehornene er ikke tydeligt savtakkede, 3. led er ikke eller kun meget lidt længere end 2. led.
:Meget varierende i farven. Oversiden kan være mere eller mindre ensfarvet mørkebrun eller næsten ensfarvet brungullig.
Forveksling
:Rødhalet Busksmælder (www.naturbasen.dk/art?id=3684) kan ligne en del. Den sikreste adskillelseskarakter er at denne har tydeligt længere 3. led end 2. led. Derudover kan den normalt kendes på at være mere ensfarvet mørk, blandt andet uden lys følehornsrod og lyse baghjørner på pronotum. Også benene er mørkere. Den er gennemsnitligt større, idet længden varierer mellem 10 og 14 mm.
Liden Busksmælder (www.naturbasen.dk...liden-busksmaelder ) kan også forveksles. Den kan adskilles ved at pronotum er meget mere spredt punkteret, ved at 3. følehornsled er tydeligt længere end 2. led og ved at dækvingerne altid er ensfarvet gulbrune. Den har desuden en mere spinkel kropsbygning og er gennemsnitligt lidt mindre (8-10 mm).
Der er nogle andre arter som kan have lignende farver, men disse har en helt anderledes kropsbygning og bør derfor ikke kunne forveksles.. Se f.eks. Smal Kornsmælder (www.naturbasen.dk/art?id=8908)
Udbredelse
:Ret almindelig i det meste af landet, men sjælden i den vestlige halvdel af Jylland
Hvornår ses den?
:Maj-juni
Tidsmæssig fordeling
af Sortstribet Busksmælder baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i jorden, hvor den både ernærer sig af planterødder og smådyr. De voksne dyr klækker i august, men bliver normalt i puppelejet indtil næste forsommer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
