:Længde: 10-14 mm. Hovedet og pronotum er sorte eller sortbrune, dækvingerne er normalt lidt lysere, oftest brunlige. Oversiden er tæt gråligt behåret. Følehornene er normalt ensfarvede sorte. Benene er sorte eller brunlige.
Kroppen er aflang og ret parallelsiddet. Følehornene er ikke tydeligt savtakkede, 3. led er tydeligt længere end 2. led. Hovedet har en skarpt fremspringende pandekant og bag denne en smal tværfure. Pronotum er lidt længere end bredt samt tæt og ikke ret fint punkteret. Siderne er kun ganske svagt rundede og meget svagt indbuede bagtil. Baghjørnerne er korte, ret spidse og mangler længdekøl. Dækvingerne er en anelse bredere end pronotum. Bugleddene har i hvert fald lysere side- og bagrande.
:Kan forveksles med Sortstribet Busksmælder (Athous vittatus) og Liden Busksmælder (Athous subfuscus).
Sortstribet Busksmælder kan ligne meget, men den kan adskilles ved at 3. følehornsled ikke eller kun er meget lidt længere end 2. led. Desuden har den næsten altid lys følehornsrod og lyse baghjørner på pronotum. Også benene er normalt lysere. Ofte er dækvingerne mørkere omkring sømmen og siderandene. Den måler 9-11 mm og er således gennemsnitligt mindre end Rødhalet Busksmælder.
Liden Busksmælder (8-10 mm) adskilles let ved at være mindre, slankere og lysere. Desuden er pronotum finere og meget mere spredt punkteret.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er meget almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Rødhalet Busksmælder baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i jorden, hvor den både ernærer sig af planterødder og smådyr. Forpupningen finder normalt sted i juni-juli. De voksne dyr klækker i august, men bliver normalt i puppelejet indtil næste forsommer.
Levested
:Den er primært tilknyttet skov, men kan også findes i lysåbne naturtyper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
