:Længde: 5-9 mm. Kroppen er sort eller brunsort og ret mat med fin og tynd gullig behåring. Benene og følehornene er brunlige.
Følehornene er hos hannen kamdannede, hos hunnen stærkt savtakkede. Kroppen er temmelig parallelsidet. Øjnene er placeret langt nede på siden af hovedet, og kan derfor ikke ses oppefra.
Pronotum er ca. så bredt som langt og bredest fortil med indbuet forrand. Siderne er jævnt tilsmalnet bagud, baghjørnerne er korte og spidse, uden længdekøl. Punkturen er ret tæt og kornet.
Dækvingerne er lange med ret fine punktstriber. Mellemrummene er fint kornede.
:Adskilles let fra familiens andre arter ved at pronotum er udvidet fremefter.
Hunnen af Kamhornet Borebille kan måske ligne lidt ved første øjekast, men den adskiller sig på adskillige punkter. Blandt andet mangler pronotum bagudtrukne baghjørner og pronotumformen er generelt anderledes. Derudover er dækvingerne lysere og mangler punktstriber.
Udbredelse
:Arten, som for få årtier siden var rødlistet som forsvundet fra Danmark, er i nyere tid fundet i Sønderjylland, Østjylland, Nordøst- og Sydsjælland samt Lolland-Falster. En sjælden art som i de seneste år især er ekspanderet kraftigt i Nordsjælland.
Hvornår ses den?
:Der er størst chance for at se arten i maj-juni hvor de voksne dyr er aktive. I vinterhalvåret kan imagines og larver findes overvintrende i veddet ofte i stort antal. Artens ynglested røbes gerne af spættehakkede grene og stammer, da især larverne er et yndet fødeemne for Flagspætter.
Tidsmæssig fordeling
af Melasis buprestoides baseret på Naturbasens observationer:
:Den er tilknyttet løvtræ, hvor larven lever af dødt ved i stående eller væltede stammer. Veddet skal helst være tørt, hårdt og solbeskinnet. Larveudviklingen varer mindst 2 år. Forpupningen finder sted om efteråret og kort efter klækker det voksne dyr, som herefter overvintrer i veddet og kommer frem maj-juni det efterfølgende år.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
