Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mikael Overgaard
    Foto: Mikael Overgaard
  • Fotograf: Jan Østergaard
    Foto: Jan Østergaard
  • Fotograf: Erik Larsen
    Foto: Erik Larsen

Atlas

: Stor jagtrovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 15-20 mm. En stor rovbille, som på afstand giver et gyldenbrunt indtryk.

Hoved, pronotum og dækvinger er gyldenbrune med et blåligtmønstret skær. Bagkroppen bliver mørkere mod enden, oftest med svagt hvidlige pletter på ydersiden af de bageste led. Ved roden af dækvingerne bemærkes normalt altid en fløjlssort, hjerteformet plet.

Skuldrene på pronotum er fremadrettede, hvorved de to Ontholestes-arter altid kan kendes fra Creophilus.

Øjnene er lidt større end tindingerne (bag øjnene). Hovedets baghjørner er tydeligt afrundet og stumpvinklet.

Stor jagtrovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steen Kryger

Variation

: Arten varierer kun lidt i udseende.

Forveksling

: Stor jagtrovbille forveksles med Lille jagtrovbille (Ontholestes murinus), men afviger på følgende punkter:

Stor jagtrovbille er større, 15-20 mm, mens Lille jagtrovbille aldrig bliver over 13-14 mm.

Stor jagtrovbille har brune ben, mens lille har sorte ben.

Tindingerne hos Stor jagtrovbille er længere i forhold til øjet end hos Lille jagtrovbille.

Hovedets baghjørner er runde hos Stor jagtrovbille, men mere retvinklede hos Lille jagtrovbille.

Udbredelse

: Arten er udbredt over hele landet, men formentlig mest talrig i egne med husdyrhold, helst af den økologiske slags, hvori flest insekter kan trives. Da den flyver glimrende, kan den formentlig lynhurtigt kolonisere nye, velegnede levesteder.
Stor jagtrovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses sommerhalvåret igennem.

Tidsmæssig fordeling

af Stor jagtrovbille baseret på Naturbasens observationer:
Stor jagtrovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor jagtrovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Stor jagtrovbille er knyttet til næringsrigt organisk stof under nedbrydning, primært kolorte, møddinger og kompost, hvori der er er masser af fluer.

Billerne er ekstremt hurtige og bevæger sig rykvist, ligesom de ind imellem går på vingerne for at komme hurtigere frem. Føden består primært af fluer, bl.a. gødningsfluer og svingefluer (Sepsidae).

Livscyklus synes ikke at være velbeskrevet, men arten er uden tvivl etårig. Det er uvist, om overvintring finder sted som voksen eller som larve/puppe. Æglægning finder formentlig sted sommerhalvåret igennem.

Levested

: Stor jagtrovbille findes omkring gødning og kompost, men virker i forhold til Lille jagtrovbille betydeligt mere tilknyttet store gødningsmængder, f.eks. møddinger. Her kan den være ekstremt talrig. Til gengæld ses den kun sjældent på frisk kolort.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.

De senest indberettede arter i Naturbasen: