:Længde: 11-15 mm. En meget stor blødvinge. En sort art, hvor forhoved og pronotum er rødgule. Pronotum har på den forreste del normalt altid en sort midterplet, som når frem til forranden. Bugsider og spids er rødgule. Antennerne er sorte, men de inderste 3-4 antenneled er rødgule. Benene er sorte, men forskinnebenenes inderside samt forfødderne er rødgule. Hovedet er betydeligt smallere end pronotum. Antennernes 3. led er næsten en lille kvart gang længere end 2. led. Pronotum er bredere end langt og er på siden noget fladtrykt. Siderne på pronotum er stærkt rundede, forhjørnerne er bredere afrundede end baghjørnerne. Over skuldrene er vingedækkerne ikke bredere end pronotum.
:Udbredelsen af den sorte plet på pronotum kan variere - ind imellem strækker den sig over hele pronotums længde, hvorved pronotum bliver sort med røde sider.
Sådanne individer henføres til den sjældnere variant "conjuncta", hvis forekomst og udbredelse herhjemme ikke er særligt godt kendt.
Forveksling
:Arten forveksles med Cantharis rustica, men dennes sorte midterplet når aldrig frem til forranden, ligesom C. rustica har røde lår.
Formen med overvejende sort pronotummidte forveksles ofte med Cantharis obscura. C. obscura adskiller sig ved, at følehornsroden er mørkere og ved at hovedet næsten er helt sort, kun med smalt rødgule sider fortil.
Udbredelse
:Stor blødvinge er udbredt over hele landet.
Hvornår ses den?
:De voksne blødvinger ses fra maj til juli, oftest med en top i begyndelsen af perioden.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Blødvinge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.
De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.
Levested
:Overalt i åbent land med blandet løvskov og urter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
