:Længde: 6-8 mm. En ganske flad, normalt knaldsort møgbille. Scutellum er kort, pronotum har urandet bagkant, og børsterne på bagskinnebensspidsen er af uens længde. Kinderne er udstående i en ganske skarp vinkel. Hovedets hvælving er ikke skarpt adskilt fra forranden, og kæbepalperne er normalt rødbrune. Dækvingerne er bagtil kun ganske svagt behårede.
:I Vestjylland optræder i stort tal en farvevarietet med knaldrøde dækvinger, så man nærmest kan tro, man står med en lakrød. Flere steder udgør denne varietet over halvdelen af populationen.
Forveksling
:Arten forveksles meget let med sorte eksemplarer af Ternet møgbille (Aphodius lurius), men kendes normalt fra denne på den glidende overgang fra hovedhvælving til forrand, de rødlige kæbepalper og de bagtil yderst svagt behårede dækvinger. Ternet møgbille har en tydelig overgang mellem hovedhvælving og forkant, sorte kæbepalper, samt tydelig behåring bagtil på dækvingerne. Endvidere kan levestedet normalt tjene til hjælp - Flad møgbille findes ofte på enge og i skov, hvor Ternet møgbille er en rigtig hede- og overdrevsart.
Udbredelse
:Flad møgbille er vidt udbredt og almindelig i Danmark, ligesom den er talrig i resten af Nordeuropa.
Hvornår ses den?
:Flad møgbille ses typisk i forsommeren og igen - hvis man er heldig - i en ny generation inden overvintring.
Tidsmæssig fordeling
af Flad Møgbille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flad møgbille overvintrer i jordbunden som voksen og dukker op hen på foråret, normalt i april-maj. Fouragering finder sted i dyregødning, men æglægningen finder - i modsætning til en række andre møgbiller - primært sted i jorden ved siden af eller under selve gødningen. Larven søger derefter op i gødningen. Udviklingen fra æg til voksen sker i løbet af blot 40-45 dage ved høje temperaturer og op til 75 dage ved lave temperaturer i skygge. Normalt vil den nye generation tage føde til sig inden overvintring.
Levested
:Flad møgbille er ikke glad for kraftig varme, og den findes typisk på skyggede lokaliteter, endog i egentlig skov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
