:Længde: 5,5-6,5 mm. Benene og følehornene er gullige. Hovedet er rødgult, pronotum og dækvingerne er gullige, sidstnævnte med mørkere søm og ofte også mørkere spidsparti. Kroppen er meget smal og langstrakt. Hovedet er smalt og langt, tydeligt længere end bredt, kun længderynket ved øjnenes inderrand. Pronotum er ca. så langt som bredt og en anelse bredere end hovedet. Dækvingerne er smalle med meget svag eller helt manglende punktur i striberne.
:Kan forveksles med Smal Sivløber (Paradromius linearis). Den adskilles ved at hovedet er tydeligt kortere og bredere, ca. så langt som bredt, ved at dækvingerne har tydelig punktur i striberne og ved at følehornene og benene er kortere.
Klitsmalløber (Demetrias monostigma) kan overfladisk ligne men adskilles blandt andet ved kortere, bredere og sort hoved, samt ved at føddernes 4. fodled er tydeligt tvelappet.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Vest- og Nordvestjylland, samt Nordvestsjælland.
Tidligere betragtet som værende meget sjælden i Danmark, men i de seneste årtier har den bredt sig, og er nu ret udbredt på øerne, men ikke almindelig.
Hvornår ses den?
:Ses oftest i yngletiden i marts-maj, sjældnere i efteråret når den nye generation kommer frem.
Tidsmæssig fordeling
af Langhovedet Sivløber baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
