:Længde: 7,5-9 mm. Følehorn, hoved, pronotum og scutellem er sorte. Benene er sorte med brunlige fødder. Dækvingerne er brunrøde, den bagerste 1/3 sort. Hele oversiden er sort behåret. Pronotum er ca. så langt som bredt og ret fint og tæt punkteret. Dækvingerne er parallelle fortil, og ret kort tilspidsede bagtil. Dækvingernes punktstriber er ret fine, stribemellemrummene er fint punkterede.
Hos hunnen er følehornene ca. så lange som pronotum, hos hannen lidt længere.
Forveksling
:Arten er meget karakteristisk og bør ikke kunne forveksles med andre arter. Den nu uddøde Ampedus elegantulus er også sort på dækvingespidserne, men den adskilles let ved dækvingernes gule farve. I sjældne tilfælde kan dækvingernes sorte farve mangle, hvilket giver den en overfladisk lighed med Ampedus pomorum eller hjorti.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:April-juli, især i slutningen af maj og starten af juni. Fra efteråret indtil de voksne dyr kommer frem i april og maj, kan de findes i puppekamre i værtstræet.
Tidsmæssig fordeling
af Tvefarvet Skovsmælder baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Parring finder sted i maj-juni med efterfølgende æglægning i dødt ved af forskellige
løv-og nåletræer, hvor larven lever omkring 2 år dels af rov, f.eks. andre billelarver, og dels af det døde ved. Forpupning i eftersommeren/efteråret i et kammer hvor imago overvintrer og kommer frem i det tidlige forår.
Levested
:Arten er ikke kræsen i sit valg af habitat og værtstræ og kan både træffes i moser og skove og er f.eks. meget udbredt i nåletræsplantager og er den almindeligste af vore Ampedus-arter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
