Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Ebbensgaard
    Foto: Torben Ebbensgaard
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen

Atlas

: Brillevandkalv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Brillevandkalv er blot én af vores 8 store arter af vandkalve. Det er biller med en kropslængde mellem 22 og 44 mm, der normalt lever i ferskvand. Kroppen er ret beskedent hvælvet, og oversiden er sort eller mørkt brun (til tider med grønligt/blåligt skær) med en karakteristisk gul stribe langs hver side. Ofte har oversiden også andre gule tegninger/striber - hos en del arter f.eks. langs for- og bagkanterne af forbrystet. Undersidens farve kan variere fra art til art.

Arten Brillevandkalv kan kendes præcist på formen af baghofteforlængelserne (to små bagudrettede forlængelser over fæsterne for bagbenene). Baghofteforlængelserne er moderat tilspidsede (ikke meget kort tilspidsede, meget langt tilspidsede eller med afrundede spidser), og deres indersider er samtidigt svagt konkave eller lige (ikke konvekse). Desuden kan Brillevandkalv kendes på en kombination af følgende kendetegn, der dog hver især også kan findes hos andre store vandkalve: Kropslængde 29-36 mm; forbrystleddets overside med ret brede og tydelige gule for- og bagkanter (dog ikke så brede som hos Hedevandkalv); øjet er stort set helt omgivet af gult, idet den smalle gule linie, der hos bl.a. denne art kanter øjet oventil, højst mangler på et ganske kort stykke; kroppens underside er mest gullig og er uden større rustrøde partier eller større sortbrune pletter på bagkropsleddene.

Brillevandkalv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Ebbensgaard

Variation

: Ikke meget bortset fra kønsforskelle. Hannerne, der har en udvidelse med sugeskiver på forfødderne, har en lidt bredere kropsform end hunnerne. De fleste hunner har grove riller på langs ad dækvingernes overflade, men nogle er uden riller ligesom hannerne.

Forveksling

: Brillevandkalv kan minde om andre af vore 8 forskellige store arter af vandkalve (Stor Vandkalv, Bred Vandkalv, Sortbuget Vandkalv, Rundhoftet Vandkalv, Brillevandkalv, Hvepsebuget Vandkalv, Hedevandkalv og Dykkervandkalv). Brillevandkalv ligner især Stor Vandkalv særdeles meget, men kan kendes fra netop denne på formen af baghofteforlængelserne; desuden mangler Stor vandkalv normalt (dog ikke altid) en tydelig gul linie langs bagkanten af øjet. Af andre store biller i ferskvand har vi to store arter af vandkærer (Stor Vandkær og Hydrophilus aterrimus). Disse to vandkærer, der i øvrigt ligner hinanden meget, kan overlappe i størrelse med bl.a. Brillevandkalv, men de er altid helt mørke uden gul sidestribe. Desuden har de en mere hvælvet kropsform.

Udbredelse

: Vidt udbredt i Danmark. Var tidligere ret almindelig, men synes at være gået stærkt tilbage i perioden efter 1980.
Brillevandkalv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Brillevandkalv kan blive over et år gammel og kan derfor ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Brillevandkalv baseret på Naturbasens observationer:
Brillevandkalv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brillevandkalv - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne bille er et rovdyr, der finder byttet med lugtesansen. Under dækvingerne medbringer den en luftbeholdning, som den af og til udskifter fra vandoverfladen. Den kan flyve til nye levesteder. Hunnen indborer om foråret æggene i plantedele. Også larven er et rovdyr, som kan fortære et ret bredt spektrum af forskellige smådyr. Byttet opløses og udsuges gennem en kanal i hver af de to krumme, spidse kindbagger. Inde i kroppen har larven en luftbeholdning, som den af og til udskifter fra overfladen. Larven skifter hud to gange (hvor den er blød og sårbar), og bliver i løbet af ca. en måneds tid så stor, at den kan kravle på land for at forpuppe sig nede i jorden. I løbet af sommeren kommer den nye generation af voksne biller frem og kravler eller flyver til vand.

Levested

: Brillevandkalv lever i stillestående ferskvand især større, rene vandhuller og småsøer. Den synes at foretrække steder, der ikke er særligt næringsrige eller fattige.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nilsson, A.N. & Holmen, M. (1995): The aquatic Adephaga (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark II Dytiscidae. E.J.Brill.

De senest indberettede arter i Naturbasen: