:Længde: 6,5-8,5 mm. Hele oversiden er metallisk grøn eller blågrøn, sjældent blå. Følehornene er sorte yderst og lyse eller delvist lyse inderst. Benene er sorte med lidt lysere fødder. Pronotum er tydeligt smallere end dækvingerne, med fremskudte forhjørner. Punkturen er som regel fin i midten og kraftligere langs siderandene. Dækvingerne er udvidede bag midten og har tydelige skulderbuler. Punkturen er ret fin og tæt.
:Visse af Chrysolina-arterne kan have lignende farve, men den adskilles let fra disse ved pronotum der er tydeligt smallere end dækvingerne, kortere følehorn og generelt anderledes kropsbygning.
Skræppebladbille er måske den største forvekslingsmulighed, men den adskiller sig bl.a. ved at have mørk følehornsrod, mørkere fødder og bredere pronotum uden fremtrukne forhjørner. Desuden mangler den skulderbuler.
Ellebladbille (Agelastica alni), der ofte kan findes samme steder som Blågrøn ellebladbille, adskilles let ved at have meget længere følehorn med mørk rod. Desuden har den kun meget svage skulderbuler og sorte fødder.
Plagiodera versicolora adskilles let ved at have en tydeligt mere rund og bred form.
Udbredelse
:Arten er udbredt og almindelig, men mangler dog på Lolland, Falster og Møn.
Hvornår ses den?
:April-september, men da den overvintrer som voksen kan den også findes i vinterhalvåret, f.eks. i løv eller under bark.
Tidsmæssig fordeling
af Blågrøn Ellebladbille baseret på Naturbasens observationer:
Larven bliver op til 9 mm og lever frit på bladene. Forpupningen finder sted på undersiden af et blad. Den overvintrer som voksen. I april kommer de første dyr frem fra overvintringen.
Levested
:Fugtige skove, sø- og åbredder og andre steder hvor der vokser rød-el eller grå-el.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
