:Længde: 5-6,5 mm. Skjoldbillerne (Cassidinae) er kendetegnet ved den ret flade og ovale form samt ved at hovedet, når dyret betragtes oppefra, er gemt under pronotum og derfor ikke synligt. C. vittata er let kendelig ved de to brede og grønne længdebånd nær dækvingesømmen.
Følehornene er brungule og bliver gradvist mørkere mod spidsen. Benene er brungule, højst med mørkere lårrod. Pronotum er svagt skinnende og har meget fin punktur, normalt er pronotums bagerste halvdel grøn. Dækvingernes sider er ret stejlt nedfaldende og skulderhjørnerne i varierende grad kraftigt fremtrukne. Dækvingerne har i øvrigt regelmæssige punktrækker. Længdebåndene dækker over ca. 2-4 stribemellemrum og når ikke helt til bagranden.
:Med de to brede grønne længdebånd på dækvingerne er den svær at forveksle med andre arter. Den eneste forvekslingsmulighed vil være Sølvstribet skjoldbille (Cassida nobilis), som dog let adskilles ved at have et meget smallere længdebånd begrænset til kun 2. stribemellemrum. Længdebåndet er i øvrigt ikke grønt som hos vittata, men guld- eller sølvagtigt farvet. Desuden har den mattere og mere brunligt pronotum.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele, i Sydsjælland dog ikke efter 1960 og på Bornholm ikke efter 1900. Tidligere en ret sjælden art, men i de senere år har der været mange nye fund, især i Jylland
Hvornår ses den?
:April-september, men de overvintrende dyr findes ofte i stormopskyl i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Cassida vittata baseret på Naturbasens observationer:
:Findes på arter af Salturtfamilien heriblandt Sodaurt samt arter af Mælde og Salturt, mens også på arter af Nellikefamilien, f.eks. Spergel og Strandarve. Arten lever af plantens blade. Overvintrer som voksen.
Levested
:Ofte på sandbund nær kysterne, gerne på saltpåvirkede arealer, men kan også findes inde i landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
