Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Kristoffer Hansen
    Foto: Kristoffer Hansen

Atlas

: Stenus juno overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5,5-6 mm. En kraftig og stor Stenus-art. Helt sort. Hovedet har to længdefurer på panden og er bredt, kun lidt smallere end dækvingerne. Pronotum er ikke eller kun meget lidt længere end bredt. Dækvingerne er ret lange, tilsammen ca. 1/4 bredere end dækvingesømmens længde. Dækvingerne er langs sømmen tydeligt længere end pronotum. Pronotum og dækvingerne er groft og tæt punkterede, sidstnævnte med noget ujævn overflade. Bagkroppens sider har en tydelig kant. Hannen har fortykkede lår og indadrettet tandformet spids på mellem- og bagskinnebenene. Bagfødderne er slanke, kun lidt kortere end bagskinnebenene. 1. bagfodsled er længere end kloleddet. 4. fodled er ikke tvelappet og ikke tydeligt bredere end 2. eller 3. led.
Stenus juno
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Forveksling

: Der er mange sorte Stenus-arter i Danmark, men størrelsen, den brede krop og den kraftigt punkterede forkrop med ujævne dækvinger udelukker de fleste af disse. Specielt hanner med de tydeligt fortykkede lår er lette at kende.

Den lidt mindre Stenus ater (5-5,5 mm) vil være den største forvekslingsmulighed. Ud over den mindre størrelse adskilles den ved at være smallere, ved at pronotum er lidt længere samt ved at dækvingerne er mere jævne og tilsammen kun meget lidt bredere end dækvingesømmens længde. Derudover er kroppen generelt smallere og hannen har kun ganske svagt fortykkede lår. Stenus ater er ikke set i Danmark efter 1960. Fotos af S. ater kan ses på følgende side:

v3.boldsystems.org...Taxbrowser_Taxonpage

I Sydsverige og i Nordtyskland findes arten Stenus calcaratus, som er lige så stor som juno. Det kan ikke udelukkes at den også vil kunne findes i Danmark. Den adskilles ved at dækvingerne langs sømmen ikke eller næppe er længere end pronotum. Foto af S. calcaratus:

www.flickr.com...25286932473

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle landsdele og er meget almindelig.
Stenus juno - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan findes året rundt, men er noget fåtallig i højsommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Stenus juno baseret på Naturbasens observationer:
Stenus juno - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stenus juno - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er som mange andre arter i slægten nært tilknyttet fugtig bund. I forbindelse med oversvømmelse søger dyrene op i vegetation eller bliver skyllet i land i opskylsbunker, hvor de ofte kan findes i antal. I varmt vejr er de ofte aktive og kan da ses løbe i vegetationen.

Levested

: Moser, bredder af søer og vandhuller samt andre fugtige naturtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 57, Rovbiller 1. del.

De senest indberettede arter i Naturbasen: