:NB: Arten hed tidligere Grov Tufmos (Cratoneuron commutatum), men har ændret både slægts- og artsnavn til det anførte. Det er en vigtig ændring, da Grov Tufmos optræder som indikatorart for EU-habitatstypen kalkholdige vældmoser.
----------------------------------
Kraftig mos, med indtil 10 (-15)cm lang stængel, der er regelmæssigt og tæt fjergrenet. Stænglen er lodden af brune-rødbrune rhizoider samt parafyllier.
Den danner matte grønne til gulliggrønne stive måtter og puder i kalrige vældmoser og ved kilder.
Ofte er mosset mere eller mindre kalkinkrusteret forneden. Den gror ofte på lokaliteter, hvor der dannes kildekalk.
Bladene er krumme og mere eller mindre ensidigt vendte. Bladnerven er 80-90 pct. af bladlængden.
:Bredbladet Vældmos er med sine tæt fjergrenede grove, lodne stængler og seglkrumme blade samt ud fra voksestedet en karakteristisk og ret let kendelig art.
Slægten Seglmos (Drepanoclados) ligner lidt, men har ofte spinklere, ikke stiv stængel, og stænglen er ikke lodden af rhizoider og parafyllier.
Grøn Eremitmos, (hed før Almindelig Tufmos) - Cratoneuron filicinum, er meget mindre, og meget mere uregelmæssigt fjergrenet. Set i mikroskop har den cellerne mindre end 6 x så lange som brede (mere end 6 x så lange som brede hos Grov Tufmos).
Den danske Mosflora har en Cratoneuron commutatum var. falcatum (Brid.) Moenk., som nu bliver betragtet som en selvstændig art og hedder:
Fågrenet Vældmos - Palustriella falcata
(Brid.) Hedenäs.
Det er kraftig-grov, brungrøn-gulbrun og mere uregelmæssigt forgrenet. Den skal have mere tætstillede blade og få rhizoider og parafyllier ift. Bredbladet Vældmos. Bladene skal have færre tænder og være mere jævnt tilspidsede.
Den anbringes vist af nogle bryologer i Drepanocladus. Men jeg holder mig til "Danske Mosnavne".
Udbredelse
:P.g.a. ødelæggelsen af voksestederne er den nu temmelig sjælden, hyppigst i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Året rundt, når den ikke er dækket af sne.
Tidsmæssig fordeling
af Bredbladet Vældmos baseret på Naturbasens observationer:
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
