:En høj og kraftig, uregelmæssig fjergrenet mos med udspærrede (squarrøse) blade. Stænglen er kraftig og stift opret, indtil 15 cm høj. Ribben er dobbelt og ca. det halve af bladlængden. Bladene er bredt ægformede og afsmalnende til en squarrøs (udspærret) spids. De har længdefolder og er tydeligt tandede, - i modsætning til de andre 2 Kransemos-arter er bladene hos Stor Kransemos ru af fremspringende bladcellehjørner foroven på bagsiden (ses under stor forstørrelse).
:Stor Kransemos er let kendelig på den kraftige, oprette vækst, den stive stængel med udstående, alsidigt rettede grene og de squarrøse blade.
Plæne-Kransemos har også squarrøse blade, men er meget mindre, og stænglen er ikke særligt stiv og kun sparsomt grenet. Ulvefods-Kransemos har noget squarrøse, ret ensidigt vendte blade, som krummer i skudspidsen. Dens vækst er ikke opret, men nærmest rankende hen over evt. andre mosser i nærheden.
Udbredelse
:Den er temmelig almindelig til almindelig landet over.
Hvornår ses den?
:Året rundt, når der ikke er sne.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Kransemos baseret på Naturbasens observationer:
:Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem den grønne mosplante (gametofyten, N) og sporehus stilk (sporofyten, 2N kromosomer). Arten er tvebo. Den har en bred økologisk amplitude og kan findes voksende både ret næringsrigt og næringsfattigt.
Den står i ret løse og åbne bevoksninger og er ikke egentlig tæppedannende.
Stor Kransemos kaldes også "Bamsemos", et udmærket navn, der hentyder til dens kraftige, ligesom lodne og "bamsede" udseende.
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
