:Den vokser i matgrønne tæpper og måtter, som ofte har et gulligt skær, på dødt træ, ofte på stubbe af en vis alder. Sjældnere på jord.
Stænglerne bliver indtil 3 (-4) cm. lange og er uregelmæssigt, og ofte ret svagt, forgrenede.
Bladene er lidt hule og næsten vinkelret udspærrede på oversiden af skuddet mere fremadrettede på undersiden. Bladspidsen er foroven i skudet ofte bøjet fremad og lidt nedad. De er afsmalnende i en lang spids og tandede, især i spidsen.
Ribben er dobbelt og forholdsvis svag og når sædvanligvis 20-30 pct. af bladlængden.
Bladvingerne er små og består kun af indtil 5 afvigende celler.
Sporehusstilken er lang og sporehuset er lige til en smule krumt. Sporehusene fremkommer om foråret, og er næsten altid til stede i betydelige mængder.
:Stub-Pølsekapsen er ret karakteristisk med sine lidet grenede skud og udspærrede blade, som kan være noget krumme foroven i skudet. Dette i forbindelse med den matgrønne kulør. Almindelig Cypresmos o.a. arter i denne slægt kan undertiden ligne lidt,og har også kort dobbelt ribbe man har ikke de udspærrede blade på oversiden af skudet, og har tydeligt mere krumme blade.
Udbredelse
:Den findes ret almindeligt udbredt i hele landet, især ved skovagtige forhold.
Hvornår ses den?
:De ret karakteristiske skud kan erkendes året rundt, men er især lette at få øje på i vinterhalvåret. Sporehusene fremkommer om foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Stub-Pølsekapsel baseret på Naturbasens observationer:
:Den er autoik (særbo), d.v.s. med hanlige og hunlige organer på samme plante, men forskellige grene. Da de forskellige køn altid findes nær hinanden, er sporehuse almindelige. Mange mosser er dioike (tvebo) med hanner og hunner på forskellige planter, og er i så fald ofte mindre tilbøjelige til at danne sporehuse.
Levested
:På dødt træ, især stubbe, ofte hvor der er lidt fugtigt. Når den forekommer talrigt, regnes den af flere for indikator for god naturtilstand og naturskovagtige forhold.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
