:Ifølge Mosnavnelisten (se kilder!) skal den hedde Kær-Seglmos, hvilket sikkert også er et bedre navn.
"aduncus" udtales med blødt d.
--------------------------------------
Mosset er grønt til lysegrønt/gulgrønt.
Stænglen er lang, indtil 15 cm, ret spinkel og uregelmæssigt fjergrenet.
Bladene er seglkrumme til rette, især seglkrumme i skudspidserne, som også fremtræder krumme. Bladene er ret ensidigt vendte, især foroven i skuddene. Bladspidsen er lang og tilspidset, og bladnerven når ca. 90 pct. af længden ud i spidsen.
Stænglen har ingen parafyllier (trådformede udvækster fra stængel og blade), men er glat.
Den gror i udbredte, løse puder eller tæpper på lavt vand, evt. på tørlagt bund.
:Se kendetegn! Der er ret betydelig variation i karaktererne.
Forveksling
:Slægten Seglmos har seglkrummede og ret ensidigt vendte blade, men ligner ellers i nogen grad Vældmos, hvor især Bredbladet Vældmos dog har stænglen filtet af rhizoider (rodagtige, mørke udvækster) og parafyllier (blege udvækster), hvad Seglmos ikke har.
Slægten Seglmos er vanskelig, og har ca. 10 danske arter. En 100 pct. sikker bestemmelse fordrer mikroskopering med et par 100 x forstørrelse og bestemmelse efter en nøgle, som f.eks. Den Danske Mosflora I, bladmosser(se kildeafsnittet).
En lyst, grøn-gulliggrøn seglmos uden rød og brunt i rigkær vil meget ofte være denne art!
Der er dog en anden, meget lignende seglmos, der også gror i rigkær, og som kun kan adskilles ved mikroskopering:
Drepanocladus polycarpus ligner meget og gror også i rigkær. Den har været slået sammen med D. uncinatus, men der er nu udbredt enighed om, at det er en egen art. D. polycarpus har store, tydeligt afgrænsede bladvinger, som når helt ind til ribben; D. aduncus bladvinger er mindre, ikke så tydeligt afgrænsede, og når ikke helt ind til ribben. Man kan se det med et par 100 x forstørrelse, og forskellen mellem de 2 arter er til at se i mikroskop.
I fattigkær vokser i stedet Warnstorfia fluitans (Hedw.) Loeske Vand-Bueblad - (hed tidligere D. fluitans (Vand-Seglmos)) - som ligner en del bortset fra voksestedet; dens blade er tandede i spidsen, hvad Almindelig Seglmos` ikke er.
Udbredelse
:Den er særdeles almindelig på lavt vand i rigkær.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Kær-Seglmos baseret på Naturbasens observationer:
:Vandmos, der gror på lavt vand i rigkær, hvor den danner vidtstrakte, ret løse tæpper.
Den danner sjældent sporehuse, men spredes i stedet med afbrækkede skudspidser, blade og stængelstykker.
Den er en økologisk vigtig mos, og det er ofte - sammen med diverse kransnålealger - den første vandplante, der indfinder sig i nye, alkaliske søer.
Den er forholdsvis tolerant over for eutrofiering.
Levested
:I mere eller mindre kalkprægede rigkær på lavt vand eller bund, der står under vand om foråret. Den kan også vokse i våde hjulspor og mere varige vandpytter.
Det er en ret udpræget pionerplante, som hurtigt indfinder sig på oversvømmede områder etc.
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
