:Den kendes i felten ret let på sin graciøse, smukt regelmæssigt fjergrenede og lidt spinkle struktur med tydeligt udspærrede ("squarrøse"), alsidigt stillede blade.
Stænglen er glat, og bladene er tydeligt tandede i næsten hele længden. Grenbladene æg-lancetformede, jævnt tilspidsede i en lang spids, der i reglen er rendeformet sammenlagt i den ydre del. Stængelbladene er nærmest hjerteformede med lang, rendeformet spids. Bladribben er ret tynd og når ca. 2/3 af bladets længde.
Bladcellerne er lange, 5-7 x så lange som brede. Bladvingerne med kortere og bredere lidt mere tyndvæggede celler er store men ikke meget kontrasterende.
:Variationen er meget betydelig, og den har været delt op i arter og former, som man nu for det meste anser for at være kårbestemte.
Forveksling
:Når man er blevet fortrolig med arten, genkender kan den ret let i felten på den smukt fjergrenede struktur og de tydeligt udspærrede blade i forbindelse med voksestederne.
Ler-Vortetand - Oxyrrhyngium hians - www.fugleognatur.dk/gallery... har noget udspærrede, ikke tilspidsede blade og enkelt ribbe, der når lidt over midten. Den er ikke så regelmæssigt fjergrenet som Forskelligbladet Vortetand.
Udbredelse
:Forskelligbladet Vortetand er meget almindelig i hele landet og en af vore almindeligste mosser i nyplantninger.
Hvornår ses den?
:Den kan erkendes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Forskelligbladet Vortetand baseret på Naturbasens observationer:
:Forskelligbladet Vortetand er tvebo med særskilte han- og hunplanter. Blandt andet derfor er sporehuse sjældne, de deres dannelse bl.a. forudsættes af , at hanplanter og hunplanter befinder sig tæt ved hinanden.
Ellers har den sædvanlige mosbiologi med en grøn, vegetativ plante med n kromosomer og sporehus og sporehusstilk med 2n kromosomer.
Etymologi:
Forskelligbladet fordi der er stor forskel på gren- og stængelblade. Grenbladene æg-lancet-formede og jævnt tilspidsede; stængelbladene med hjerteformet grund og nedløbende og med langt udtrukken, ofte rendeformet spids. Vortetand efter sporehus-struktur.
Levested
:Den danner puder og udbredte tæpper især på jord, men også på sten, ved og trærødder m.v.
Den optræder ofte som pionermos i nyplantninger af både løv og nål, mest, men ikke kun, under ret næringsrige forhold.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
