Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Messmann
    Foto: Anne Messmann
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm
  • Fotograf: Rene Sørensen
    Foto: Rene Sørensen

Kendetegn

: Vigtige karakterer: Tætstillede pigge eller vorter på hatten. Tydelig ring. Mange gaffelgrenede lameller.

Hatten er 6-18 cm. bred og bærer ret tætstillede, kegleformede 2-4 mm. lange skæl eller vorter på mat, lyst læderbrun baggrund.

Stokken er 5-11 x 1-2 cm., lyst læderbrun og fibret; den er cylindrisk og med en knoldagtig udvidelse nederst.

Der er en tydelig, ret kraftig hudagtig ring på stokken. Under ringen er der ret tiltrykte skæl af hatskællenes farve.

Lammellerne er middeltætte og hvide. Sporestøvet er hvidt.

Pigget Parasolhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne Messmann

Forveksling

: Der er en række forvekslingsmuligheder i slægten:

Grædende Parasolhat - E. hystrix kan udskilles på at have mørk lamelæg, hvor Pigget Parasolhat har ensfarvede lameller.

Hvis hattet er mindre (højst 10 cm.) og der er ingen eller få gaffelgrenede lameller, og der er en ringzone, men ingen veludviklet ring, så ryger man over i nogle sjældne arter som Boertmanns Parasolhat m.fl., hvor mikroskopi er nødvendig.

Langes Parasolhat kan ligne, men har stokken under ringen næsten loddel af store, uldne, læderbrune skæl og flygtig ringzone.

Pigget Fluesvamp har kraftige pyramideformede skæl på hat og stok, men skællene er hvide til flødefarvede og stokken er tydeligt kølleformet.

Udbredelse

: Temmelig sjælden til hist og her i Østjylland og på Øerne, ellers sjælden.
Pigget Parasolhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er sædvanligvis fremme august-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Pigget Parasolhat baseret på Naturbasens observationer:
Pigget Parasolhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pigget Parasolhat - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er saprofyt, ikke-mykorrhizasvamp, som lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden.

Det er usikkert om den er giftig, men der er giftige forviekslingsmuligheder i slægten, og da den ikke er særlig almindelig og talrig, skal man bare lade den stå.

Levested

: I løvskove på næringsrig bund, parker, gamle haver m.v.en skal også kunne findes i drivhuse, og skal formentlig betragtes som en varmeelskende art.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003



Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: