:Der er en række forvekslingsmuligheder i slægten:
Grædende Parasolhat - E. hystrix kan udskilles på at have mørk lamelæg, hvor Pigget Parasolhat har ensfarvede lameller.
Hvis hattet er mindre (højst 10 cm.) og der er ingen eller få gaffelgrenede lameller, og der er en ringzone, men ingen veludviklet ring, så ryger man over i nogle sjældne arter som Boertmanns Parasolhat m.fl., hvor mikroskopi er nødvendig.
Langes Parasolhat kan ligne, men har stokken under ringen næsten loddel af store, uldne, læderbrune skæl og flygtig ringzone.
Pigget Fluesvamp har kraftige pyramideformede skæl på hat og stok, men skællene er hvide til flødefarvede og stokken er tydeligt kølleformet.
Udbredelse
:Temmelig sjælden til hist og her i Østjylland og på Øerne, ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Den er sædvanligvis fremme august-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Pigget Parasolhat baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er saprofyt, ikke-mykorrhizasvamp, som lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden.
Det er usikkert om den er giftig, men der er giftige forviekslingsmuligheder i slægten, og da den ikke er særlig almindelig og talrig, skal man bare lade den stå.
Levested
:I løvskove på næringsrig bund, parker, gamle haver m.v.en skal også kunne findes i drivhuse, og skal formentlig betragtes som en varmeelskende art.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
