:Flamme-Skælhat har mindre frugtlegemer med skinnende gule grundfarver og skæl, der især på stokken er lysere end svampens grundfarver.
Andre på træ voksende forvekslingsmuligheder i slægten har fedtet-slimet hat. Specielt har Slimet Skælhat skæl med sort spids. Slimet Skælhat er fedtet-slimet og er næppe så kraftigt skællet og har, som navnet siger, slimet hat. Højtsiddende Skælhat har tiltrykte, rustbrune og ret fåtallige skæl.
Udbredelse
:Meget almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Hovedsæsonen er september-oktober, men den kan også findes på andre tidspunkter, f.eks. i milde vintre eller våde somre.
Tidsmæssig fordeling
af Krumskællet Skælhat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Krumskællet Skælhat nedbryder dødt løv- og nåletræ og og findes også tit på eller ved skrantende, men endnu levende træer.
Dens spiselighed vurderes forskelligt, men gennemgående negativt. Nogle har spist den og synes, den smager rimeligt. Andre finder smagen for bitter. Der er beretninger om, at folk er blevet dårlige af at spise den. Og af forsigtighedsgrunde bør den undgås.
Levested
:Alle steder i hele landet, hvor der optræder døde og skrantende løv- og nåletræer.
Funga Nordica,Henning Knudsen & Jan Vesterholt et al,Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde, ISBN: 978-87-983961-3-0
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
