Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen
  • Fotograf: Mikael Overgaard
    Foto: Mikael Overgaard

 Figur

Svær at bestemme!

Stor morfologisk lighed mellem flere arter, som før indgik i Rabarber-Parasolhat. Mikroskopi er ofte nødvendig. Bestemmelse / bekræftelse bør ske i forum på basis af gode fotos.

Kendetegn

: Hat 10-15 cm, næsten ensfarvet, tydeligt radiærfibret og med tætstillede radiært stillede skæl uden nogen særlig kontrast til hattens grundfarve.

Svampekødet rødmer ved brud, kraftigst omkring hatmidten.

Stokken er 6-18 cm x 8-15 mm, dog kølleformet udvidet til ca. 3 cm forneden, glat til fibret og hvid til beige eller smudsiggrå.

Lamellerne er frie og hvide. Sporestøvet er hvidt.

Mikroskopiske karakterer: Sporerne er 8-11 x 5,5-7 my. Chelocystiserne er 15-45 x 35-45 my, kølleformede til ægformede og med brunlige intracellulære pigmenter.

Almindelig Rabarberhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Leif Knudsen

Forveksling

: Giftig Rabarberhat, (Chlorophyllum brunneum) har store, stærkt uregelmæsssige og flageagtige skæl tydeligt kontrasterende til hattens hvide eller smudsighvide grundfarve.

Ægte Rabarberhat, (Chlorophyllum rhacodes) er ikke radiærfibret og har ret tydelig farvekontrast mellem smudsigebrune, regelmæssige skæl på hvidlig baggrund.

Gran-Silkehat (Gran-Parasolhat) har en ofte spinklere fremtoning og har spidse, strittende, kontrasterende gråbrune skæl på smudsighvid baggrund på hatten og er ikke-rødmende.

Udbredelse

: Ret almindelig, og sikkert ofte forvekslet med Ægte Rabarberhat, (Chlorophyllum rhacodes).
Almindelig Rabarberhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juli-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Rabarberhat baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Rabarberhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Rabarberhat - månedlig fordeling

Biologi

: Saprofyt, ikke-mykorrhizasvampe, der kan vokse i hekseringe.

Chlorophyllum olivieri angives at være spiselig i Funga Nordica.

Levested

: Løv- og nåleskov, hyppigst i nåleskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Funga Nordica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt. ISBN: 978-87-983961-3-0. Nordsvamp 2008. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond

De senest indberettede arter i Naturbasen: