:Hatten er normalt mellem 5-15 cm i diameter, postkasserød til orange og dækket af hvide skæl, som dog kan være mere eller mindre skyllet væk af regn eller eroderet af vejrliget. Lamellerne hvide og frie.
Stokken er hvid og forneden danner den en knold, som er mere eller mindre omgivet af en hvid sæk (skeden), og så er stokken dækket af hvide skæl, der nærmest sidder i bælter.
Den er er 7-15 cm høj og 1-2 cm tyk, øverst med en hvid ring, der kan have gullige skæl (mest i kanten af ringen)
Skællene på hatten, ringen på stokken og skeden er alle rester af den hinde svampen brugte til at beskytte det unge frugtlegeme, da det skulle bryde jordoverfladen.
Lugten er neutral, nærmest fraværende. Smagen er svag-neutral, omtrent som Rødmende Fluesvamps, ikke særligt udpræget af svampealkohol, som giver den sædvanlige svampesmag.
:Rød fluesvamp kan variere en del (se sidst i dette afsnit), men det er VIGTIGT at understrege, at svampen er GIFTIG og typiske symptomer er KVALME, OPKAST, og SVIMMELHED (ligesom når man er fuld) og I STORE MÆNGDER DØDELIG på grund af væsketab p.g.a. opkast og diarré. Det frarådes derfor stærkt at indtage den.
Variation:
Hatten kan spænde fra lidt dybere rød end postkasserød til næsten orange, og skællene på hatten kan være fåtallige eller mangle helt. Disse to ting kan skyldes, at kraftige regnskyl har vasket farven/skællene væk, eller skællene kan være fjernet af berøring.
Ringen kan være meget lille eller mangle, det sker især hos ældre eksemplarer.
Forveksling
:Rød Fluesvamp burde ikke kunne forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Rød Fluesvamp er meget almindelig på egnede voksesteder i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Enkelte kan findes i juli, men sæsonen strækker sig normalt fra august til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
:Rød fluesvamp vokser både under gran og birk og kan meget sjældent findes under bøg. Rød fluesvamp indeholder små mængder giftstof, især ibotensyre og muscimol. Disse forårsager kvalme, opkast og "fuldemandssymptomer" hallucinationer. Elge er glade for at spise den, ligesom katte spiser katteurt.
Kulturhistorie:
Sibiriske og samiske folkeslag har brugt Rød fluesvamp som rusmiddel. På Kamchatka-halvøen er svampen sjælden, og den var højt i kurs som rusmiddel. Fattigfolk havde ikke råd til den, men siges at have drukket stormændenes urin for at få lidt af "suset".
Derimod anses det for usandt, at vikingerne skulle have brugt svampen hallucinogent eller euforiserende i forbindelse med at "gå bersærk" o.l.
Slægten Fluesvamp har fået sit danske navn på baggrund af, at bønderne i ældre tider brugte at smøre en grød af Rød Fluesvamp på staldvæggene, hvor den gjorde det af med mange af fluerne.
Levested
:Den vokser fortrinsvis, men ikke kun, på mager bund i skov, og hvor træer, der kan fungere som mykorrhizapartnere ellers findes.
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt
Danmarks Svampe: Jan Vesterholt , Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Funga Nordica, Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
