Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Jan Beyer-Jensen
    Foto: Jan Beyer-Jensen
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark

Kendetegn

: Hatten er normalt mellem 5-15 cm i diameter, postkasserød til orange og dækket af hvide skæl, som dog kan være mere eller mindre skyllet væk af regn eller eroderet af vejrliget. Lamellerne hvide og frie.

Stokken er hvid og forneden danner den en knold, som er mere eller mindre omgivet af en hvid sæk (skeden), og så er stokken dækket af hvide skæl, der nærmest sidder i bælter.

Den er er 7-15 cm høj og 1-2 cm tyk, øverst med en hvid ring, der kan have gullige skæl (mest i kanten af ringen)

Skællene på hatten, ringen på stokken og skeden er alle rester af den hinde svampen brugte til at beskytte det unge frugtlegeme, da det skulle bryde jordoverfladen.

Lugten er neutral, nærmest fraværende. Smagen er svag-neutral, omtrent som Rødmende Fluesvamps, ikke særligt udpræget af svampealkohol, som giver den sædvanlige svampesmag.

Rød Fluesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tanja Pedersen

Variation

: Rød fluesvamp kan variere en del (se sidst i dette afsnit), men det er VIGTIGT at understrege, at svampen er GIFTIG og typiske symptomer er KVALME, OPKAST, og SVIMMELHED (ligesom når man er fuld) og I STORE MÆNGDER DØDELIG på grund af væsketab p.g.a. opkast og diarré. Det frarådes derfor stærkt at indtage den.

Variation:

Hatten kan spænde fra lidt dybere rød end postkasserød til næsten orange, og skællene på hatten kan være fåtallige eller mangle helt. Disse to ting kan skyldes, at kraftige regnskyl har vasket farven/skællene væk, eller skællene kan være fjernet af berøring.

Ringen kan være meget lille eller mangle, det sker især hos ældre eksemplarer.

Forveksling

: Rød Fluesvamp burde ikke kunne forveksles med andre arter.

Udbredelse

: Rød Fluesvamp er meget almindelig på egnede voksesteder i hele Danmark.
Rød Fluesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Enkelte kan findes i juli, men sæsonen strækker sig normalt fra august til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Rød Fluesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Fluesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Rød fluesvamp vokser både under gran og birk og kan meget sjældent findes under bøg. Rød fluesvamp indeholder små mængder giftstof, især ibotensyre og muscimol. Disse forårsager kvalme, opkast og "fuldemandssymptomer" hallucinationer. Elge er glade for at spise den, ligesom katte spiser katteurt.

Kulturhistorie:

Sibiriske og samiske folkeslag har brugt Rød fluesvamp som rusmiddel. På Kamchatka-halvøen er svampen sjælden, og den var højt i kurs som rusmiddel. Fattigfolk havde ikke råd til den, men siges at have drukket stormændenes urin for at få lidt af "suset".

Derimod anses det for usandt, at vikingerne skulle have brugt svampen hallucinogent eller euforiserende i forbindelse med at "gå bersærk" o.l.

Slægten Fluesvamp har fået sit danske navn på baggrund af, at bønderne i ældre tider brugte at smøre en grød af Rød Fluesvamp på staldvæggene, hvor den gjorde det af med mange af fluerne.

Levested

: Den vokser fortrinsvis, men ikke kun, på mager bund i skov, og hvor træer, der kan fungere som mykorrhizapartnere ellers findes.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Politikens svampebog 1997,

De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

Danmarks Svampe: Jan Vesterholt , Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica, Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: