Lille, læderbrun, lameller lysegrå med hvid æg, kraftig klorlugt. I reglen hæftet til dødt nåletræ.
Hatten bliver indtil 2 cm. bred og er bredt klokkeformet til udfladet, glat til lidt rynket, læderbrun til gråbrun med mørkere midte og gennemskinneligt stribet.
Stokken er 0,5-1,5 mm. x 25-40 mm, glat og skinnende gåbrun.
Lamellerne er smalt tilvoksede, middeltætte og gråligt læderbrune med kontrasterende hvid æg.
:I praksis er arten let at kende på den kraftige klorlugt og de gråbrune lammeller med kontrasterende hvid æg.
Jod-Huesvamp har mere kegle-klokkeformet hat, stikkende jodagtig lugt, der dog sjældent er meget kraftig. Den har ikke den kontrastrende lyse lamelæg, men ensfarvede hvide lameller.
En række andre arter i slægten gror i mos, på levende grene m.v. Andre arter gror på dødt løvtræ. Klor-Huesvamp har amyloide sporer (amyloid: farves blå med jod). Men klorlugten og den hvide lamelæg rækker reelt til en sikker feltbestemmelse.
Udbredelse
:Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Juni-november, hyppigst lidt hen på sæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Klor-Huesvamp baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En svamp af nedbrydertypen, der angriber dødt nåletræ, nåleførne m. v. Den kan undertiden gro på nåletræsstammer.
Levested
:På mere eller mindre nedbrudt nåletræ og nåleførne i Nåleskov og under nåletræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
