Stok med lilla farver og trævlet-fibret, 4-7 x 1,5-4 cm, i reglen udvidet nedefter.
Hatten er indtil 20 cm. i diameter og grålig eller lyst hvidbrun. Lamellerne er hvidlige og tætte.
Sporestøvet er cremefarvet til lyst rosa.
Den er spiselig i stegt/kogt tilstand (lidt giftig som rå). Den har en karakteristisk ret kraftig svampesmag, som dog vurderes lidt forskelligt. Det er vigtigt at sørge for, at den er ordentligt gennemstegt, da den ellers kan give maveonder.
:Se kendetegn. De lilla farver på stokken kan være mere eller mindre afblegede på gamle eksemplarer og hen på sæsonen.
Forveksling
:Den kan evt. forveksles med forskellige slørhatte med lilla farver, men disse har rustfarvet sporestøv, ikke hvidlige lameller, og en anden statur.
Flere arter i Hekseringshat har en ret karakteristisk krydret-sødlig, lidt vammel lugt, som ikke findes hos bl.a. slørhatte.
Den kan evt. forveksles med andre arter i slægten Hekseringshat.
Violet Heksringshat har lilla farver på lameller og hat og nogenlunde samme statur som Bleg Hekseringshat.
Spinkel Hekseringshat har også lilla farver på lameller og hat, men er meget spinklere og med en kun 0,5-1 cm. tyk stok.
Andre hekseringshatte mangler de lilla farver på stokken.
Tåge-Tragthat, som ofte vokser samme steder som Bleg Hekseringshat, har nedløbende lameller og mangler helt violette farver.
Udbredelse
:Almindelig, kan i nogle områder være meget talrig.
Hvornår ses den?
:Den kan være fremme om foråret i maj-juni, men den er almindeligst om efteråret, hvor den ofte er talrig sent på sæsonen: oktober-december og i milde vintre kan den også findes i januar.
Tidsmæssig fordeling
af Bleg Hekseringshat baseret på Naturbasens observationer:
:Saprotrof, d.v.s. lever af at nedbryde dødt plantemateriale som mange andre svampe.
Den er spiselig i tilberedt tilstand, men lidt giftig som rå, på samme måde som Violet Hekseringshat. Men da den ofte har en blød og smattet struktur og er angrebet af svampemyggenes larver, er den ikke noget at bruge tid på.
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
