Hatten er 4-12 cm bred og hvælvet til affladet og som ældre ofte lidt nedtrykt i midten. Den er fedtet og læderbrun til gråbrun. Den er beklædt med lyst grålige ret grove og uregelmæssige skæl, der er flager af fællessvøbet.
Lammellerne er hvide, fri, middelbrede og ret tætte.
Stokken er hvid 6-14 x 0,8-2,5 cm, cylindrisk eller lidt udvidet nedefter og med afrundet hvidlig knold ved basis.
Knolden og stokken under ringen er i reglen tydeligt lyst læderbrunt-gråbruntfnugget-skællet på stokkens hvide basisfarve.
Lamelsvøbet efterlader i reglen en slap, hudagtig ring, der er stribet-plisseret på oversiden ligesom hos Rødmende Fluesvamp.
:Skællenes form og farve er ret variabel, men uden rødligt-kødfarvede elementer som Rødmende Fluesvamps skæl.
Stokkens og knoldens grad af skællethed er variabel, men i reglen ret iøjnefaldende i forhold til Rødmende Fluesvamps stok.
Forveksling
:Den forveksles ret let med Rødmende Fluesvamp, som den deler karakteren med stribet-plisseret ring med. Den bedste skillekarakter ud over manglende rødmen er nok den ræddikeagtige lugt (som hos Kugleknoldet Fluesvamp), som Rødmende Fluesvamp ikke har. I reglen er Høj Fluesvamp ret tydeligt bæltet-skællet under ringen, hvad Rødmende Fluesvamp sædvanligvis ikke er.
Høj Fluesvamp er ikke rødmende i brud og gnav, men denne karakter kan undertiden være svær at bruge, da Rødmende Fluesvamp ofte rødmer ret svagt og langsomt.
Høj Fluesvamps skæl på hatten har hvidlige til grålige farver og uden kødfarvede-røde elementer - til forskel for Rødmende Fluesvamps hvidligt-lyst kødfarvede skæl. Stokken og knolden er sædvanligvis mere skællet hos Høj Fludesvamp; Rødmende Fluesvamps stok er næsten glat under ringen, hvor Høj Fluesvamps stok er tydeligt skællet-bæltet af lyst grålige skæl.
Panter-Fluesvamp har næsten samme grundfarve på hatten, men har mindre, mere regelmæssige og helt hvide skæl. Desuden kendes Panter-Fluesvamp let på den skarpe valk eller kant på knolden ved stokbasis, hvor Høj og Rødmende Fluesvamp har afrundet knold uden kant.
Rød Fluesvamp har hvide skæl på orangerød-postkasserød baggrund på hatten.
Udbredelse
:Den er ret almindelig, og sikkert ret tit overset, fordi den i ikke få tilfælde forveksles med Rødmende Fluesvamp.
Hvornår ses den?
:Den er typisk fremme ultimo juli-medio oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Høj Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
:Den er en mykorrhizasvamp og vokser både under løv- og nåletræer, hyppigst på mesotrof til mager bund.
Den regnes ikke for egentlig giftig, men skal undgås både p.g.a. den ubehagelige ræddikeagtige smag og muligheden for at forveksle den med giftige arter som Panter-Fluesvamp.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
