:vigtige karakterer: løv-fladhattedimensioner, tydelig ræddikelugt og pastelagtige farver, på jord.
Huesvampe - Mycena - er en stor og vanskelig gruppe med mest små, men også nogle lidt større arter. Nogle gror på jord, andre på træ, starstængler og andre specielle substrater.
Der er en gruppe på 3 ret lignende arter omkring Skær Huesvamp, der ud over denne omfatter Rosa og Tobaks-Huesvamp. Fælles for dem er Løv-Fladhat-dimensioner, tydelig ræddikelugt, at de vokser på førne og har farver, der er ret variable, men har en ret karakteristisk pastelagtig tone.
Skær Huesvamp er af Løv-Fladhat-dimensioner og gror på jord. Hatten er indtil 5 cm. i diameter, nogle gange, men sjældent ikke, med en lille pukkel og randstribet, og med meget variable farver grålilla til rosalilla og sommetider over i gråblå farver, der altid har en karakteristisk pastelagtig tone. Lillabrune farvekomponenter optræder i reglen ikke.
Stokken er 3-10 cm. x 3-7 mm. cylindrisk og ofte udvidet nedefter og som regel med farver over i det grålilla eller som hatten.
Lamellerne er ret fjerne og tilvoksede til udrandede,ensfarvede og i reglen lysere end hatten og med hvidlige til lyslilla farver.
:Hattens farve er meget variabel. Udpræget rosa eksemplarer er i reglen Rosa Huesvamp.
Afgrænsningen af Skær Husvamp er vanskelig og arten er yderst variabel.
Forveksling
:Gruppen omkring Skær Huesvamp er til at kende ud fra beskrivelsen ovenfor. Gruppens arters sporedimensioner ret ens, og mikroskopi bringer ikke rigtigt en videre. Arterne kan adskilles således:
Skær Huesvamp optræder ofte med blålige kulører, men kan også være noget anderledes farvet, og kan især være forholdsvis svær at kende fra Tobaks-Huesvamp.
Tobaks-Huesvamp: Med ret mørk brunviolet hovedfarve og lidt blegere brunviolette farver på lamellerne og med radiselugt med men bikomponent af pibetobak, der i reglen kan erkendes. Hatten i reglen tydeligt punklet. Tobaks-Huesvamp kan ofte kendes på en bøjet, noget fladtrykt stok.
Rosa Huesvamp: Hovedfarve tydeligt og ret lyst rosa. Med pukkel, der er tydeligere end hos de andre arter i gruppen. Radiselugt.
Skær Huesvamp: Hat ikke eller kun svagt puklet. Farve meget variabel, men i reglen ikke med lillebrunt: lyst vinrød til rosa, lyseblå med et gulligt skær. tydelig ræddikelugt.
Hvis lamelæggen har en anden farve end lamelfladen er vi ovre i en anden gruppe af huesvampe.
Udbredelse
:Meget almindelig på egnede voksesteder i løvskov, noget mindre almindelig i nåleskov.
Hvornår ses den?
:Den har en lang sæson og kan findes juni-november, dog hyppigst fra primo september.
Tidsmæssig fordeling
af Skær Huesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Arterne i Skær Huesvamp-gruppen (denne plus Tobaks- plus Rosa Huesvamp) er kendt for at være giftige. De indeholder nogle af de samme giftemner som Rød Fluesvamp og Panter-fluesvamp (muscarin), men i lavere koncentrationer.
Levested
:Skær Huesvamp gror på førne, f.eks. bøgeblade, men kan også findes på nåleførne.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
