Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Karl Schlichter
    Foto: Karl Schlichter

Svær at bestemme!

Der er to meget lignende arter, Ager-Champignon kan s ikke kan adskilles med sikkerhed uden mikroskopi. Bestemmelse / bekræftelse i forum udfra gode fotos kan ske med mikroskopi som forudsætning!

Kendetegn

: Hatten er normalt 7-15 cm i diameter, hvid, hos ældre eksemplarer dog mere gullig, tør og med et silkeagtigt skær.

Lamellerne er først rosa, men bliver hurtigt meget mørke over mod det chokoladefarvede, tætte, frie og regelmæssige.

Stokken er normalt 6-15 cm høj og ca. 0,8-2,6 cm tyk, hvid eller svagt gullig (nærmest som papir der har ligget en lille smule for længe i solen), nederst er den svagt opsvulmet, ofte meget svagt.

Ringen er kraftig, hudagtig og på undersiden har den et karakteristisk tandhjulsagtigt mønster (godt kendetegn).

Kødet er hvidt, men gulner svagt ved tryk eller perforering med skarp genstand. Smagen er mild, og den har en dejlig svag duft af anis.

Denne svamp er særdeles egnet som spisesvamp.

Svampens overflade bliver ofte lysegullig ved berøring, men ikke æggegul som Karbol-Champignon.

Ager-Champignon
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Se kendetegn.

Forveksling

: Den kan forveksles med især Karbol champignon (Agaricus xanthoderma) og Landsby-Champignon

Karbol-Champignon bliver på karakteristisk vis mørkt æggegul på især hatkanten og stokfoden ved gnidning. Den har en tør, lidt ubehagelig lugt af karbol/blæk. Lugten kan undertiden først erkendes ved tilberedning.

Landsby-Champignon kan i reglen kendes på den tydeligt skællet-fnuggede stok. I tvivlstilfælde må kan se på sporestørrelsen, hvor Landsby-Champignon er den eneste art i gruppen der har sporer i gennemsnit > 10 my (1 my = 1/1000 mm).

Gulhvid Champignon har tydelig knold.

Kan næppe skelnes sikkert i felten fra to andre ligeledes spiselige arter (Agaricus macrocarpus, og A. osecanus), hvorfor beskrivelsen her ikke entydigt dækker Ager-Champignon.

Mikroskopisk kan berørte arter i Ager-Champignongruppen adskilles således:

Sporer > 10 my: Landsby-Champignon

Sporer < 10 my og > 7,5 my: Ager-Champignon, Agaricus macrocarpus

Sporer 6-8 x 4-5 my: Agaricus essettii.

Sporer: 5-6 x 3-4 my: Hvidgul Champignon - Agaricus sylvicola.

Udbredelse

: Almindelig svamp i Danmark.
Ager-Champignon - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses generelt fra juli til oktober, men der er fundet nogle enkelte allerede medio juni.

Tidsmæssig fordeling

af Ager-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Ager-Champignon - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ager-Champignon - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig på hestegræssede marker og lignende. I mit nærområde kan den endda findes på den lokale hundetræningsbane.

Denne svamp samler ligesom de fleste andre gulnende svampe en større mængde af det giftige metal kadmium op fra jorden og luften, men dog ikke i nærheden af en farlig dosis. Den, og andre champignoner indeholder tillige det formodet kræftfremkaldende stof metylhydrazin.

Levested

: På hestegræssede marker o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

De senest indberettede arter i Naturbasen: