Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Kim Hansen
    Foto: Kim Hansen

Svær at bestemme!

Honningsvampe er gennerelt svære at skille fra hinanden da det oftest er helheldsindtrykket der giver bestemmelsen, dannet ud fra små detaljer som skællenes præcise farve, udbredelse og tæthed, biotopen samt stokkens udseende.

Kendetegn

: Hatten er normalt mellem 3-10 cm i diameter, nogle ældre eksemplarer dog lidt større, først mørkebrun (dels grundet, at skællene på dette tidspunkt sidder helt tæt) så brun eller rødbrun, med mange små, mørke, liggende eller oprette skæl mod den lysere hat, tør.

Lamellerne først hvide siden med brune pletter/plamager eller meget ensfarvet lysebrun farve, dog med en del hvidt sporestøv. (De nedre hatte i knipperne ofte meget hvide af spore-støv fra højere svampe)

Stokken bliver mere og mere opsvulmet jo længere ned man ser på den, normalt 6-10 cm høj og mellem 0,5 og 1,5 cm tyk, øverst blegbrun (hen mod næsten hvidligt), nedefter mørkere og mørkere med et gråsort skær, i sær i bunden, ved basis honninggylden, med kraftige, spredte mørke filtagtige skæl, (skællene ligner sergentvinklen fra militæret), øverste med en hvidlig ring, med små mørkeskæl i kanten (lup er en god ide til at se dette, men de er synlige for det blotte øje), kødet er hvidligt (hen mod det råhvide) eller blegbrunt. Svampen vokser næsten altid i større eller mindre knipper.

Mørk Honningsvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Foruden de variationer, der er nævnt under kendetegn, kan der være en større eller mindre mængde skæl, der mangler, men hatten vil altid have en rigelig mængde skæl.

Forveksling

: Faktisk har man delt en svampeart op i fem nye arter, som er svære at skelne fra hinanden, foruden Mørk Honningsvamp er især Ægte Honningsvamp, (A. méllea) - og Køllestokket honningsvamp, (A. gallinca) almindelige i DK. Honningsvampene adskiller sig dog fra andre træboende knippesvampe, ved at have hvidt sporestøv og ring.

Udbredelse

: Almindelig svamp i de fleste danske skove. Nogle år er der enorme mængder af den (hele skovbunden/stubbene er dækket af dem), men generelt er den talrig.
Mørk Honningsvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses normalt fra september til oktober ofte sent i sæsonen, men denne svamp er meget fleksibel og kan finde på at vokse uden for sæson, hvis vejrforholdene er til det.

Tidsmæssig fordeling

af Mørk Honningsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Mørk Honningsvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk Honningsvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Den vokser i større eller mindre knipper på nåletræer, både ved foden af levende træer og på stubbe. Står gerne i læ. Vokser sjældnere på løvtræ.

Mørk Honningsvamp giver mange mennesker ubehagelige mavesymptomer ved indtagelse og bør ikke spises. Det er den af honningsvampene som er mest problematisk som spisesvamp. På grund af forvekslingsmulighederne bør denne og andre arter af honningsvamp undgås, med mindre man med sikkerhed kan skelne dem, og ved, man kan tåle dem.

Levested

: Både for foden af levende træer og på stubbe af især nåletræ, sjældent dog på løvtræ.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

De senest indberettede arter i Naturbasen: