Honningsvampe er gennerelt svære at skille fra hinanden da det oftest er helheldsindtrykket der giver bestemmelsen, dannet ud fra små detaljer som skællenes præcise farve, udbredelse og tæthed, biotopen samt stokkens udseende.
Kendetegn
:Hatten er normalt mellem 3-10 cm i diameter, nogle ældre eksemplarer dog lidt større, først mørkebrun (dels grundet, at skællene på dette tidspunkt sidder helt tæt) så brun eller rødbrun, med mange små, mørke, liggende eller oprette skæl mod den lysere hat, tør.
Lamellerne først hvide siden med brune pletter/plamager eller meget ensfarvet lysebrun farve, dog med en del hvidt sporestøv. (De nedre hatte i knipperne ofte meget hvide af spore-støv fra højere svampe)
Stokken bliver mere og mere opsvulmet jo længere ned man ser på den, normalt 6-10 cm høj og mellem 0,5 og 1,5 cm tyk, øverst blegbrun (hen mod næsten hvidligt), nedefter mørkere og mørkere med et gråsort skær, i sær i bunden, ved basis honninggylden, med kraftige, spredte mørke filtagtige skæl, (skællene ligner sergentvinklen fra militæret), øverste med en hvidlig ring, med små mørkeskæl i kanten (lup er en god ide til at se dette, men de er synlige for det blotte øje), kødet er hvidligt (hen mod det råhvide) eller blegbrunt. Svampen vokser næsten altid i større eller mindre knipper.
Nyeste foto. Billederne af Mørk Honningsvamp har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Mogens Bak
Variation
:Foruden de variationer, der er nævnt under kendetegn, kan der være en større eller mindre mængde skæl, der mangler, men hatten vil altid have en rigelig mængde skæl.
Forveksling
:Faktisk har man delt en svampeart op i fem nye arter, som er svære at skelne fra hinanden, foruden Mørk Honningsvamp er især Ægte Honningsvamp, (A. méllea) - og Køllestokket honningsvamp, (A. gallinca) almindelige i DK. Honningsvampene adskiller sig dog fra andre træboende knippesvampe, ved at have hvidt sporestøv og ring.
Udbredelse
:Almindelig svamp i de fleste danske skove. Nogle år er der enorme mængder af den (hele skovbunden/stubbene er dækket af dem), men generelt er den talrig.
Hvornår ses den?
:Den ses normalt fra september til oktober ofte sent i sæsonen, men denne svamp er meget fleksibel og kan finde på at vokse uden for sæson, hvis vejrforholdene er til det.
Tidsmæssig fordeling
af Mørk Honningsvamp baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den vokser i større eller mindre knipper på nåletræer, både ved foden af levende træer og på stubbe. Står gerne i læ. Vokser sjældnere på løvtræ.
Mørk Honningsvamp giver mange mennesker ubehagelige mavesymptomer ved indtagelse og bør ikke spises. Det er den af honningsvampene som er mest problematisk som spisesvamp. På grund af forvekslingsmulighederne bør denne og andre arter af honningsvamp undgås, med mindre man med sikkerhed kan skelne dem, og ved, man kan tåle dem.
Levested
:Både for foden af levende træer og på stubbe af især nåletræ, sjældent dog på løvtræ.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.