Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Kendetegn

: En mellemstor, ret spinkel træboende lamelsvamp med purpurbrunt sporestøv og karakteristisk sølvagtigt skinnende, trådet overtræk på stokken, der danner et ofte iøjnefaldende hvidt zigzagmønster.

Hat 2-4 cm bred, halvkugleformet hvælvet eller fladere, med bred pukkel, lige inden for hatranden med hvidlige-smudsige trådformede velumrester, ellers glat, hygrofan, som fugtig først gullig, siden livligt rødbrun, som ældre umbrabrun, som tør lysere. Lameller tilvoksede, ret tætte, ikke bugede, først gullighvide, siden gråviolette med lysere æg. Stok 5-9 cm høj, tynd og stiv, forneden ofte udvidet og mycelfiltet, brunlig, foroven gullig, i hele længden beklædt med et hvidt, hurtigt opsprækkende, længdetrådet overtræk, der danner et zigzagformet båndet-spættet mønster, der under visse synsvinkler er næsten sølvagtigt reflekterende. Kød tyndt, rustbrunt, uden lugt, smag stærkt bitter. Enkeltvis voksende, sjældent i mindre knipper, men ofte mange frugtlegemer sammen, hvor den findes. Det latinske artsnavn betyder randet og hentyder til de karakteristiske velumrester langs hatranden.

Enlig Svovlhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Når Enlig Svovlhat vokser under fugtige forhold, f.eks. i dybt mos, udvikles den karakteristiske hvidvatring ikke, og hatten er mere grøngul. Formodentlig er der tale om en kontinuert variation og ikke om en selvstændig varietet eller art. Når arten vokser på træflis, er frugtlegemerne ofte kraftigere; billedet af "Slimet Svovlhat" i førsteudgaven af Danmarks svampe forestiller sådanne eksemplarer.

Forveksling

: Den ringe størrelse og den ikke-knippevoksende levevis gør, at arten ikke let forveksles med de større, knippevoksende arter af Svovlhat. En række mindre arter af Svovlhat findes på tørvejord eller engbund og i Tørvemos (Sphagnum) og har ikke zigzagmønsteret på stokken, der er mindre stiv og sej end hos Enlig Svovlhat. Et sådant findes hos Tørve-Nøgenhat (Psilocybe atrobrunnea), der ligeledes har purpurbrunt sporestøv, men vokser i Tørvemos og på tørvejord. Arter af f.eks. Hjelmhat (Galerina) har rustbrunt sporestøv. På flis af nåletræ kan den også forvekles med Orange bredblad, der har tydelig ring og orange misfarvning ved stokroden.

Udbredelse

: Arten er almindelig i Danmark.
Enlig Svovlhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemer ses fra sommer til efterår.

Tidsmæssig fordeling

af Enlig Svovlhat baseret på Naturbasens observationer:
Enlig Svovlhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enlig Svovlhat - månedlig fordeling

Biologi

: Trænedbryder på nåledække, på nedfaldne grene og kviste, på stubbe og på træflis af nåletræ.

Levested

: I nåleskove, i haver og i parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Breitenbach, J. & F. Kränzlin, 1995: Pilze der Schweiz. Band 4. Blätterpilze, 2. Teil. - Luzern, 371 s.

Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Vesterholt, J. 2004: Danmarks svampe. - København, 472 s.

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen: