:En lille, slank lamelsvamp med lyse, gule og brune farver på hat og stok og gulbrunt sporestøv, der vokser på fugtige steder.
Hat 1-2 cm bred, lavt hvælvet, senere flad til svagt nedtrykt, tyndkødet, hygrofan, som helt ung ustribet, siden tydeligt randstribet, som ung honninggul, mod randen bleggul, som ældre okkergul-okkerbrun, evt. med rødlig midte, til sidst smudsigt olivengul. Lameller tilvoksede, ret fjerne, først blege, så lerbrune, til sidst brune, kun som meget fugtige med yderst svagt violet skær, sporestøv rent brunt uden violet skær. Stok 2-10 cm høj, cylindrisk, bugtet, tværbølget-skinnende, uden ringzone, i toppen fint kliddet, bleggul, i toppen hvidgul, nedefter og med alder og tryk rødbrunlig. Kød bleggult, mod stokbasis rustbrunt, uden lugt, med mild, men en smule besk smag.
:Stokkens længde varierer meget, stokken er lang og slank, når frugtlegemet vokser i Tørvemos(Sphagnum), men kort og mindre slank, når det vokser på fast jordbund.
Forveksling
:Nærmeste almindelige forvekslingsmulighed er Tørve-Svovlhat (Hypholoma udum), der findes på lignende steder. Den har mere typiske svovlhattefarver, en mørkere brun hat og purpurbrune lameller og sporestøv. Det rent brune sporestøv er sjældent at finde hos Svovlhat, der generelt er karakteriseret ved purpurbrunt sporestøv. Den har derfor også været henført til slægten Skælhat (Pholiota) I Tørvemos findes også forskellige arter af Hjelmhat (Galerina), der kendes på honninggule til rustbrune farver på hat og lameller.
Udbredelse
:Slank Svovlhat er udbredt og almindelig i Danmark, især i egne med sur, fugtig jordbund, hvilket der dog er mange egne, der ikke kan opbyde. - Kendt fra Europa og Nordamerika.
Hvornår ses den?
:Frugtlegemerne ses fra sommer til efterår.
Tidsmæssig fordeling
af Slank Svovlhat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
