Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur

 Figur

Svær at bestemme!

Et par lignende arter; men kan med nogen erfaring kendes i felten. Mulige fund bør bestemmes / bekræftes i forum ud fra gode fotos, især er stokdetaljer vigtige (slør, stokbasis farve), oplysninger om lugt / smag, samt økologi.

Kendetegn

: NB: Hjelmhat er en vanskelig slægt, og mikroskopering er uomgængeligt for en sikker artsbestemmelse. - Beskrivelsen her gælder artsgruppen omkring det, der førhen blev opfattet som Randbæltet Hjelmhat. For en præcis artsbestemmelse bør man konsultere Funga Nordica.

Hatten er indtil 5 cm bred, gulbrun i forskellige nuancer, glat og fedtet og hygrofan (d.v.s. skifter farve med fugtighedsforholdene); den fremtræder af den sidste grund ofte, men langt fra altid, tofarvet; den er ofte tydeligt randstribet, fordi lamellerne skinner igennem hathud og svampekød i hatranden.

Lamellerne er omtrent af hattens farve: lyst okkerbrune middeltætte, middelbrede og udrandede.

Stokken er for udviklede svampe typisk 4-9 cm lang og 2-7 mm tyk: den er cylindrisk eller evt. en smule udvidet ved basis. Stokken er hvidlig til lyst okkerbrun og med tydelige lyse længdefibre.

Unge eksemplarer har et lyst okkerbrunt svøb mellem hatrand og stok, der efterlades som en ring foroven på stokken. På ældre eksemplarer er ringen ofte helt eller delvis udvisket.

Lugten er neutral til svagt melagtig.

Smagen er melet og ikke på nogen måde skarp.

Randbæltet Hjelmhat gror altid på nåletræ, men har en sjældnere dobbelthænger på løvtræ, se under forveksling.

Randbæltet Hjelmhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Der er ikke altid hattens randstribning er tydelig. Den mest stabile karakter er den lysfibrede stok. - Ringen mangler ofte helt eller delvis på udviklede og ældre eksemplarer.

Forveksling

: Foranderlig Skælhat har næsten lignende statur og farver, men gror på løvtræ og har skællet stok under ringen og stokken har ikke lyse længdefibre; Foranderlig Skælhat er en anvendelige spisesvamp, men bør kun samles til spisebrug af erfarne svampesamlere.

Gran-Svovlhat har hatfarver, som kan ligne Randbæltet Hjelmhats, men hvidgrå-lysegrå lameller, diffus ringzone og smager røget og har ingen lyse længdefibre på stokken; den er en ret god spisesvamp, men gror samme steder som Randbæltet Hjelmhat og bør kun samles af erfarne svampesamlere.

Knippe-Svovlhat gror ofte samme steder som Randbæltet Hjelmhat, men har svovlgule farver, ingen lyse længdefibre på stokken, gulgrønne lameller og stærkt bitter smag; den er ret giftig.

Teglrød Svovlhat (på dødt løvtræ, især bøg) har grå lameller, fibret-trævlet lysegul stok, brunorange hat med gul rand - og smager ret bittert.

På løvtræ (sjældent på nåletræ) kan man træffe Galerina autumnales (Peck.) A.H. Sm. & Singer; den kan næppe i sig selv skelnes sikkert makroskopisk fra Randbæltet Hjelmhat. Den er giftig på samme måde som Randbæltet Hjelmhat.

NB Nye, bl.a. DNA-undersøgelser har ikke kunnet bekræfte at G. autumnalis er en selvstændig art, hvilket betyder at Randbæltet Hjelmhat p.t. opfattes som en plastisk art der mest gror på nåletræ, men også - omend sjældnere - kan træffes på løvtræ.

Udbredelse

: Den er almindelig i nåleskov på mere næringsrig jord, ellers ret sjælden.
Randbæltet Hjelmhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan findes hele sæsonen, men er hyppigst hen på året. Den kan ofte tillige ses i milde og fugtige perioder vinter og tidligt forår.

Tidsmæssig fordeling

af Randbæltet Hjelmhat baseret på Naturbasens observationer:
Randbæltet Hjelmhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Randbæltet Hjelmhat - månedlig fordeling

Biologi

: Randbæltet Hjelmhat er en ikke-mykorrhizasvamp, som lever af at nedbryde dødt nåle, og løvtræ.

Randbæltet Hjelmhat er meget giftig. Den indeholder nogle af de samme giftemner som Grøn og Snehvid Fluesvamp, men i lavere koncentrationer. Problemer kan opstå, hvis folk har samlet Randbæltet Hjelmhat i store mængder i den tro, at det var en anden trælevende svamp, f.eks. Foranderlig Skælhat eller Gran-Svovlhat.

De giftige stoffer i svampen er alfa-, beta- og gammamanitiner, som også er de vigtigste giftstoffer i Grøn og Snehvid Fluesvamp. Phallotoxiner er giftige, men menes ikke at kunne passere mave-tarmslimhinden, og giftigheden kommer kun til udtryk ved injektion i blodbanerne. Amatoxiner passerer uden problemer mave-tarmslimhinden hos mennesker; og giftvirkningen ødelægges ikke ved opvarmning. Giftvirkningen består i, at de afkobler (ødelægger) cellernes proteinsyntese, hvorved cellerne går til grunde. Leveren, som er kroppens afgiftningsorgan, ødelægges på denne måde og rammes først. Men også nyrerne rammes hurtigt, fordi amatoxinerne reabsorberes fra blodet af nyrerne. - Når og hvis leveren ødelægges totalt, dør man, med mindre man får transplanteret en ny lever. - Der går et stykke tid, typiske ca. 1/2 døgn, inden man mærker de første forgiftningssymtomer. Behandlingen består i rensningaf blodet og anvendelse af aktivt kul m.v., men der er ingen egentlig modgift.

De er ikke rapporteret dødsfald i Danmark som følge af indtagelse af Randbæltet Hjelmhat, men det skyldes sikkert, at koncentrationen af amatoxiner heldigvis er langt lavere end i Grøn- og Snehvid Fluesvamp. Jeg har ofte set, at folk har samlet Randbæltet Hjelmhat, hvor de troede de samlede Gran-Svovlhat eller evt. Foranderlig Skælhat.

Levested

: Dødt nåletræ, ofte ret omsat, sjældnere dødt løvtræ. Jeg har fundet den på Rød-Gran,Omorika-Gran Kæmpe-Gran, Skov-Fyr og Bøg, men sandsynligvis kan den findes på andre nåletræsarter også. Tilsyneladende findes den overvejende i nåletræsbevoksninger på mere næringsrig og kalkholdig bund. Endvidere vokser den på dødt løvtræ, samt på træflis.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Svampar Svengunnar Ryman & Ingmar Holmåsen Interpublishing Stockholm 1984 ff. ISBN 91-86448-14-5 (omlysningen om konidiestadiet).

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica - udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Mange fortattere. ISBN: 978-87-983961-3-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: