Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Geesje Aaltje Jonker
    Foto: Geesje Aaltje Jonker
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

 Figur

Kendetegn

: Ozonium fremtræder som måtter af forgrenede, tilspidsede strukturer, der aftager i tykkelse mod enderne, på dødt træ i forskellige, men ofte ret fremskredne nedbrydningsstadier.

Tykkelsen af måtterne varierer fra 0,5 cm. til op til 5 cm.

"Stammerne" i strukturerne er op til 1 mm. tykke, men bliver væsentligt tyndere mod enderne.

Ozoniummåtterne virker ret ru og træagtige at føle på, nærmest med en konsistens som blød træuld.

Farven går fra umbrabrun over strågul til hvid, men med stor variation.

Ozonium
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ena Nielsen-Refs

Forveksling

: Morfologisk kan arter af Fjerkølle ligne, specielt Busket Fjerkølle, som dog let kendes på den karakteristiske lugt af naftalin (gammeldags "tandlæge"). Busket Fjerkølle gror typisk på nåledække og kan danne hekseringe.

Udbredelse

: Ozonium er ikke specielt almindeligt, men sikkert ofte overset.
Ozonium - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, men mest fremtrædende i fugtige perioder.

Tidsmæssig fordeling

af Ozonium baseret på Naturbasens observationer:
Ozonium - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ozonium - månedlig fordeling

Biologi

: Det er ukendt, hvilken biologisk funktion ozonium har, og om det evt. indgår i eller udgør en eller anden konkurrenceparameter for "ophavssvampen". Her ligger faglige udfordringer mindst svarende til en Phd-grad.

Ozonium er et ukønnet stadium af forskellige arter fra Hus-Blækhatgruppen, men i langt de fleste tilfælde arten Hus-Blækhat. Det er opbygget af ukønnede svampehyfer. Ukønnede svampehyfer er 1-kernede og spiret fra en spore fremstået efter reduktionsdeling i det sporedannende lag. Kønnede svampehyfer er 2-kernede og fremkommet ved forening af 2 1-kernede hyfer af rette "køn" eller "parringstyper"; det er dem, der danner svampens frugtlegemer med sporedannende lag, hvor der foregår reduktionsdeling (lameller, rør o.s.v.)

Det er udsædvanligt, at ukønnede hyfer danner mere avancerede strukturer.

Det er ikke muligt - bortset fra med DNA-undersøgelser - at hidføre et ozonium til en bestemt art inden for Hus-Blækhatgruppen.

Man kender både til Hus-Blækhat uden synligt ozonium i nærheden og til ozonium, der ikke kan relateres til frugtlegemer. Men det forekommer også, at der fremkommer både ozonium og frugtlegemer på samme substrat.

Ved tørke krymper ozoniummåtterne noget sammen, men bliver "genoplivet" og får den normale tykkelse og struktur, når man går ind i en fugtig periode. Det er heller ikke en fremtoning og reaktion, man normalt forbinder med hyfestrukturer, bortset fra hårde og seje træboende svampe.

Det ser ud til at de enkelte ozoniummåtter kan blive flere år gamle.

Levested

: Dødt træ i forskellige, men ofte ret fremskredne, nedbrydningsstadier og med et ret stort vandindhold. Ofte vokser Ozonium frem på undersiden af liggende, noget omsatte stammer og grene.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Der findes ikke meget tilgængelig litteratur på Nettet og andre steder, vel bl.a. fordi fænomenet stadig ikke er forstået fuldt ud. En af de mest indholdsrige artikler jeg har fundet er:

www.springerlink.com...

De senest indberettede arter i Naturbasen: