Bestemmelse kræver måling af sporernes længde og bredde.
Kendetegn
:Hat 7-15 x 4-8 mm, ellipsoidisk til ægformet, senere udbredt, efterhånden radiærfuret, gulbrun til læderbrun eller rødbrun. Lameller når ikke stokken. Stok 30-80 x 0,5-2 mm, cylindrisk, glat, hvid til gullig eller lyst brun.
Sporer 10-15,5 x 9-13 x 8-9,5 µm, bredt hjerteformede set mod fladen, elliptiske set mod siden, med skævtstillet spirepore.
:Bredsporet Blækhat som her opfattet udgøres af to typer, som ofte gives artsstatus. Den ene vokser i græs på overdrev og i vejkanter april-juli og ligner Plæne-Hjulhat (Parasola plicatilis) meget. Den anden er mindre, ligner Lillebitte Hjulhat (Coprinus misera) og vokser på gødning, i Danmark fundet i december; mikroskopisk er de dog meget ens og slås derfor sammen.
Forveksling
:Bredsporet Hjulhat kan ikke kendes i felten fra Plæne-Hjulhat, Storsporet Hjulhat (Parasola megasperma) og Herkules-Hjulhat (Parasola plicatilis). Blandt disse storsporede arter har Bredsporet Hjulhat de relativt bredeste sporer.
Udbredelse
:Ret almindelig i Danmark; formodentlig udbredt over hele landet. Den blev ført rapporteret fra Danmark i 2001. Det latinske artsnavn betyder Schröters (Schröter var en tysk mykolog). Det danske navn fik den i 2007; i 2001 blev den kaldt for Barhovedet Blækhat.
Hvornår ses den?
:Fra april til december
Tidsmæssig fordeling
af Bredsporet Hjulhat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
