Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulla Abildgren
    Foto: Ulla Abildgren
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth
  • Fotograf: Michael Arleth
    Foto: Michael Arleth

Svær at bestemme!

Honningsvampe er generelt svære at skille fra hinanden da det oftest er helheldsindtrykket der giver bestemmelsen, dannet ud fra små detaljer som skællenes præcise farve, udbredelse og tæthed, biotopen samt stokkens udseende.

Kendetegn

: Hatten er omkring 2,5-11 cm i diameter (dog kan den som gammel, i overvækst, blive op til det dobbelte), hvælvet eller med lav pukkel (næsten usynlig i mange tilfælde tør), okkerbrun til det gyldenbrune eller gulbrune. Fint besat med kakaobrune skæl, især i midten, (den kan ligesom Ægte Honningsvamp næsten mangle skællene i kanten).

Lamellerne er rimeligt tætte, mellembrede, kan evt. have små "tænder" ud mod hatterand. De er cremefarvede til lyst gulbrune, er normalt tilvokset stokken, men kan dog være lidt nedløbne.

Stokken er ca. 4-15 cm høj og omkring 0,6-1,5 cm tyk, den er dog kølleformet for neden, (deraf navnet) så den kan være godt 2,5 cm bred over "køllen". Hvidlig, hvidgullig (tynd fnugget hinde der dækker) til lys gulbrunlig eller over i det mellemmørke læderbrune, nederst ofte med en smule olivengult overtræk (hinde).

Ringen er hudagtig eller bare en sløragtig ringzone.

Lugten er frugtagtig og rimelig kraftig, når man sætter næsen til, (nogen siger som frugt med lidt lakrids)

Køllestokket Honningsvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Arleth

Variation

: Se under "Kendetegn". Hatten kan med alderen, og efter at have opsuget noget væske fra kraftig regn blive meget lys, dette gælder også for Ægte honningsvamp (se under "Forveksling")

Forveksling

: Ægte Honningsvamp og Mørk Honningsvamp.

Udbredelse

: Meget almindelig i hele DK.
Køllestokket Honningsvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra juni til november, da den er en smule kulde/frost tolerant.

Tidsmæssig fordeling

af Køllestokket Honningsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Køllestokket Honningsvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Køllestokket Honningsvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Som snylter på træ eller også voksende tilsyneladende direkte på jorden, dog er der trærester under jorden eller i mulden.

Levested

: På træ eller tilsyneladende direkte på jorden. Hvis på jorden forekommer det oftest på leret jord.

De senest indberettede arter i Naturbasen: