:Grå Snyltehat vokser på gamle skørhatte. Frugtlegemet er lille med silkeagtige fibre på den grålige hatoverflade og med tykke, ret spredtre lameller. Frugtlegemerne vokser i klynger på henrådnende skørhatte (og mælkehatte), især gruppen omkring Sværtende Skørhat-
Hatten er I begyndelsen rund til hvælvet, men flader snart ud og bliver 8-20 mm. Bred. Unge frugtlegemer har hvidlig til lysegrå hat, mørknende til gråbrun hen i udviklingen. Hatkanterne er i begyndelsen indrullede. Kødet er tyndt og hvidligt til brunligt og med en ubehagelig sydlig lugt. De tykke, spredte lameller, som ofte er dårligt udviklede, er ofte gaffelgrenede nær hatkanten og er tilhæftede til nedløbende og er dækket med fine korn.
Stokken er 10-30 x 1-3 mm og har tynde, hvide fibre på grålig baggrund på overfladen. Stokken bliver hul med alderen.
Sporefældningen er hvid. Sporerne er elliptiske, glatte og måler 5-6 x 3-4 my. Klamydosporer (ukønnede sporer) dannet på lamellerne er tenformede til ovale og tykvæggede og måler 12-17 x 9-12 my.
:Slægten er karakteristisk ud fra udseende og økologi.
Brunpudret Snyltehat er udpræget brunpudret ved modenhed og har stjerneformede klamydosporer: www.fugleognatur.dk/gallery...
Udbredelse
:Ret sjælden i Danmark, men sikkert ofte overset. Grå Snyltehat er kendt fra Europa og Nordamerika. Den er ikke ualmindelig i Syd- og Centraleuropa, men ret sjælden i Skandinavien, hvor den ikke overskrider Stilk-Egens nordgrænse.
Hvornår ses den?
:Den kan findes sammen med værten, som hyppigt er Sværtende Skørhat, i august-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Grå Snyltehat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
