Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Mikael Overgaard
    Foto: Mikael Overgaard
  • Fotograf: Poul Erik Bjerre
    Foto: Poul Erik Bjerre

Kendetegn

: Vigtige kendetegn: grålige til gråbrune farver på hatten, som er glat eller har store, uregelmæssige flageskæl af omtrent samme farve som hatten, ret smal grålig til sortagtig ring,

En middelstor fluesvamp.

Hatten er indtil 9 cm. bred, først næsten kegleformet, siden mere hvælvet; den er glat, fedtet og gråbrun; fællessvøbet kan efterlade løse, brungrå flager som skæl, men ikke sjældent er hatten uden sådanne.

Stokken er ofte påfaldende slank: 6-11 x 0,5-1 cm. og cylindrisk til kølleformet med en afrundet knold. Stokken er hvidlig til lyst brungrå og ofte me gråbrune fnug forneden, ligesom knolden kan have gråbrune svøbrester.

Lamelsvøbet efterlader en tynd, grå til gråsort ring.

Lugten er som rå kartofler, noget i retning af Kugleknoldet Fluesvamps.

Porfyr-Fluesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vilhelm Dalgaard

Variation

: Der er stor variation for hattens overflade i graden af skællethed. Hvis der er skæl er disse i reglen store, ret uregelmæssige og løse flager. Men ofte er hatten uden sådanne.

Forveksling

: Grøn Fluesvamp har gullige til grønne farver på hatten, som også ofte er uden skæl og flager. Men den har i reglen en tydelig fodpose, der stikker op omkring stokken fra knolden.

Høj Posesvamp kan have ret lignende hatfarve. Den har tydelig fodpose ligesom Grøn Fluesvamp, mangler ring, og har rosabrunt sporestøv. Den er en ikke-mykorrhizasvamp, men kan sagtens træffes f.eks. langs skovveje.

Kugleknoldet Fluesvamp har har også afrundet knold og lugt af rå kartofler, men hvidlige til gullige farver.

Panter-Fluesvamp har læderbrunlige farver og små kridhvide skæl samt en tydelig kant på knolden.

Rødmende Fluesvamp har læderbrun-kødfarvet grundfarve på hatten og små hvidlige-lyst kødfarved skæl og bred strubet-pliceret ring.

Høj Fluesvamp har læderbrun grundfarve og små hvide - gråhvide skæl og stribet-pliceret ring.

Udbredelse

: Den er ret almindelig i det meste af landet, hyppigst i Nord-, Vest- og Midtjylland samt i Nordsjælland.
Porfyr-Fluesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man ser den typisk fra medio august til medio oktober, men afvigelser herfraforekommer.

Tidsmæssig fordeling

af Porfyr-Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Porfyr-Fluesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Porfyr-Fluesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Porfyr-Fluesvamp vokser på ret mager bund i nåleskov, sjældnere i løvskov og danner ektomykorrhiza med nåletræer, sjældnere løvtræer.

Den er uspiselig p.g.a. smagen og lugten, men regnes ikke for at være egentlig giftig.

Levested

: Mager bund i nåleskov, sjældnere løvskov i hele landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: