:Vigtige kendetegn: grålige til gråbrune farver på hatten, som er glat eller har store, uregelmæssige flageskæl af omtrent samme farve som hatten, ret smal grålig til sortagtig ring,
En middelstor fluesvamp.
Hatten er indtil 9 cm. bred, først næsten kegleformet, siden mere hvælvet; den er glat, fedtet og gråbrun; fællessvøbet kan efterlade løse, brungrå flager som skæl, men ikke sjældent er hatten uden sådanne.
Stokken er ofte påfaldende slank: 6-11 x 0,5-1 cm. og cylindrisk til kølleformet med en afrundet knold. Stokken er hvidlig til lyst brungrå og ofte me gråbrune fnug forneden, ligesom knolden kan have gråbrune svøbrester.
Lamelsvøbet efterlader en tynd, grå til gråsort ring.
Lugten er som rå kartofler, noget i retning af Kugleknoldet Fluesvamps.
:Der er stor variation for hattens overflade i graden af skællethed. Hvis der er skæl er disse i reglen store, ret uregelmæssige og løse flager. Men ofte er hatten uden sådanne.
Forveksling
:Grøn Fluesvamp har gullige til grønne farver på hatten, som også ofte er uden skæl og flager. Men den har i reglen en tydelig fodpose, der stikker op omkring stokken fra knolden.
Høj Posesvamp kan have ret lignende hatfarve. Den har tydelig fodpose ligesom Grøn Fluesvamp, mangler ring, og har rosabrunt sporestøv. Den er en ikke-mykorrhizasvamp, men kan sagtens træffes f.eks. langs skovveje.
Kugleknoldet Fluesvamp har har også afrundet knold og lugt af rå kartofler, men hvidlige til gullige farver.
Panter-Fluesvamp har læderbrunlige farver og små kridhvide skæl samt en tydelig kant på knolden.
Rødmende Fluesvamp har læderbrun-kødfarvet grundfarve på hatten og små hvidlige-lyst kødfarved skæl og bred strubet-pliceret ring.
Høj Fluesvamp har læderbrun grundfarve og små hvide - gråhvide skæl og stribet-pliceret ring.
Udbredelse
:Den er ret almindelig i det meste af landet, hyppigst i Nord-, Vest- og Midtjylland samt i Nordsjælland.
Hvornår ses den?
:Man ser den typisk fra medio august til medio oktober, men afvigelser herfraforekommer.
Tidsmæssig fordeling
af Porfyr-Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
