Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen
  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen
  • Fotograf: Søren  Rosenberg
    Foto: Søren Rosenberg

 Figur

Svær at bestemme!

Flere forvekslingsmuligheder; kendes bedst på størrelsen, de udrandede lameller og den længdefibrede stok med hvidt stokkød og stokbasis. Bør fotograferes og bestemmes / bekræftes i forum.

Kendetegn

: Den største af de flot farvede vokshatte herhjemme. Hatten er ofte over 10 cm i diameter og stokken er op til 15 cm lang og 1,5 cm i diamater. Hatoverfladen er slimet/klæbrig (med mindre vejret er meget tørt) og er mørkt rød (med en brun nuance). Formen er først hvælvet og den bliver med alderen helt flad. Hvis den er meget vejrbidt, bliver den mere eller mindre okkergul.

Lamellerne er smalt tilvoksede stokken (kun den øverste del når ind til stokken), i modsætning til Cinnober-Vokshat, som har lameller, der er tilvokset i hele bredden. Lamellerne er gule til orange, med et strejf af den samme røde farve som hattens. Randen er som regel lysere end fladen.

Stokken er cylindrisk og tydeligt længdefibret i modsætning til både Cinnober- og Knaldrød Vokshats glatte stokoverflade. Stokken er gul til orange med røde flammer, har tydelige mørkere fibre, og basis er hvid. Kødet inderst i stokken er ligeledes hvidt.

Skarlagen-Vokshat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Variation

: Skarlagen Vokshat udviser ikke så stor variation som mange andre vokshatte, men for eksempel ses undertiden meget små frugtlegemer med en hatdiameter på ned til 3 cm, og en sjælden gang ses frugtlegemer med gul hat. Men de vil altid have den karakteristisk cylindriske og fibrede stok.

Forveksling

: De oplagte arter, som Skarlagen-Vokshat kan forveksles med, er først og fremmest den meget mere almindelige Cinnober-Vokshat. Denne er som regel mindre, har klart rød hat, bredt tilvoksede lameller og glat overflade på stokken. Desuden forveksles Skarlagen-Vokshat ofte med den ret sjældne Knaldrød Vokshat. Denne kan være næsten lige så stor som Skarlagen-Vokshat, og kendes på den rent røde farve, den uregelmæssigt mere eller mindre sammentrykkede stok med glat overflade. Den er desuden mere skør, går let i stykker, når den håndteres, og så udsender den en kraftig honning-agtig lugt, når den tørres. Endelig kan gule frugtlegemer forveksles med den sjældne Orangegylden Vokshat, som er orangegul på hatten. Denne kendes på en glat stok, der er fint fnugget på toppen og på en stærkt hygrofan hat, dvs. at den ofte er to-farvet, orange yderst og gul inderst. Den meget sjældne Trævlet Vokshat kan blive næsten ligeså stor som Skarlagen-Vokshat og har også fibret stokoverflade. Den kendes let på hattens helt tørre og fint skællede/trævlede overflade.

Udbredelse

: Udpræget knyttet til morænelandskabet øst og nord for isens hovedstilstandslinie.

Rødlistestatus: EN (endangered) - moderat truet.

Skarlagen-Vokshat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skarlagen-Vokshat ses som regel ret sent på efteråret, dvs. fra midten af september til nattefrosten bliver regelmæssig i løbet af november.

Tidsmæssig fordeling

af Skarlagen-Vokshat baseret på Naturbasens observationer:
Skarlagen-Vokshat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skarlagen-Vokshat - månedlig fordeling

Biologi

: Vokshattenes biologi er endnu ikke afklaret. Men forhold mellem stabile isotoper af kvælstof (15N) og kulstof (13C) i deres væv, tyder på en form for samspil (samliv, parasitisme eller nedbrydning af dødt væv) med alger, mosser og/eller blågrønalger.

Vokshatte kan ligesom mange blomsterplanter og mosser ikke tåle tilførsel af kunstgødning til deres levesteder. Da de også forsvinder fra de overdrev, der gror til på grund af manglende afgræsning, er de meget afhængige af, at vores overdrev forvaltes, sådan at deres særlige biologi bevares.

Levested

: Skarlagen-Vokshat findes typisk på afgræsset, tørt græsland, overdrev med lang kontinuitet. Den forekommer også meget sjældent i frodig løvskov og i krat på rig muld.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Boertmann, D. 1996. Vokshatte. Nordeuropas Svampe Bind 1. Foreningen til Svampekund-skabens Fremme, København, 184. pp. (engelsk opdateret udgave fra 2010. The genus Hygrocybe. 2nd revised edition. Fungi of Northern Europe vol. 1, Svampetryk, Copenhagen, 200 pp.)

Boertmann, D. & E. Rald, 1991. Notater om de danske vokshattes udbredelse, økologi og fænologi. Svampe 23: 30-40.

Boertmann, D. & J. Vesterholt 2003. Svampelivet på de danske overdrev. Naturens Verden 86: 23-35.

Vesterholt, J. 2004. Danske Svampe. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: