Højst svagt rødmende i stokken. Hatten kakaobrunt skællet-radiærfibret på hvid baggrund og med en markant mørkere midte. Stokken slank med gradvis overgang til en bredere knold.
Hatten bliver 4-12 cm bred og er som ung halvkugleformet, senere hvælvet-udbredt. Den har en kakaobrun til gråbrun midte og er ellers radiært fibret-skællet på hvidlig baggrund.
Stokken er lang og slank: 5-10 x ca. 1 cm, kølleformet med tendens til knold forneden, hvor den kan være indtil 2,5 cm bred. Den er hvidlig og fibret-fnugget især i den nedre del.
Der er en ret veludviklet udstående til noget hængende, ret tyk ring.
Den rødmer ikke eller kun lidt, dog som regel ret langsomt noget i stokkødet.
Lugten er svag-neutral til lidt ubehageligt tør-syrlig.
:Det er variabelt, hvor meget den rødmer i stokken. Nogle gange overhovedet ikke, andre gange ret svagt, men ret langsomt og forholdsvis tydeligt i den øvre del.
Forveksling
:Skamløs Champignon er ret let genkendelig på den radiærfibret-skællede hat med den tydeligt mørkere hatmidte, den slanke stok og på at være højst svagt rødmende i stokken (især i øverste del). Stokken gør et udpræget slankt indtryk.
Stor- og Lille Blod-Champignon rødmer øjeblikkeligt og kraftigt ved brud.
Prægtig Champignon har meget kraftig stok, lugter af anis og gulner.
Når man ofte går galt i byen ved nøgling, er det fordi arten faktisk ofte rødmer lidt i stokken, og man derfor tror, man skal gå videre via "rødmende". Ligeledes skal man bemærke, at den har hvid grundfarve på hatten og ikke lade sig forlede af de tætstillede radiære fibre og skæl. Den lange slanke stok er også et vigtigt vejledende kendetegn.
Udbredelse
:Skamløs Champignon er ret almindelig, lokalt kan den være meget almindelig, men hvor den forekommer i større tal, er det typisk i midaldrende nåletræsplantager o.l., hvor de økologiske forhold er ret ens over større arealer.
Hvornår ses den?
:Den er fremme september-november, og kommer ofte først ret sent på sæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Skamløs Champignon baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.
Etymologi:
Champignon er afledt af fransk "champ" og latinsk "campus" der betyder "mark", altså "voksende på marker".
Agaricus har lignende oprindelse, jfr. "agrar": jord, mark, ager.
Impudicus betyder "skamløs" og er et ordspil eller en morsomhed over, at kødet ikke rødmer, modsat forholdet hos de noget lignende arter af Blod-Champignon. (Faktisk rødmer det i reglen lidt i stokken ved hatmidten):
Det danske artsnavn er tilsvarende.
Hvis den havde haft skam i livet, så ville den jo rødme, når den mødte en svampesamler. (Tilsvarende hedder Almindelig Stinksvamp Phallus impudicus - "Den skamløse phallos" af direkte og indlysende grunde).
Den er spiselig, men hører ikke til de bedste champignoner.
Levested
:Nåleskove på kalkrig-frugtbar bund, sjældnere i løvskove, på enge, i parker,haver o.s.v.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.
Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.
Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
