Hatten er orangegul til lyst brunorange bliver indtil 7 cm bred og er langhåret radiært fibret-trævlet. Hatkanten har en tydelig overhængende rand af lange hår af hattens farve eller lidt lysere.
Lamellerne er tætte og orangebrune til lyst kakaobrune med en lys fnugget lamelæg, der ofte er beklædt med dråber.
Stokken er 4-8 x 1/2-1 cm, omtrent af hattens farve, fnugget opadtil, fibret nedadtil.
:Det er en ret karakteristisk art, der dog har en sjælden mikroskopisk forvekslingsmulighed.
Den anden art i slægten Grædende Mørkhat ligner ikke meget. Den er langt kortere filtet og med læderbrune farver uden orangegule-brunorange farver. Hatten er også filtet, men med langt kortere filt.
Funga Nordica har en anden art Lacrymaria glareosa der er mindre og bedst adskilles på cystidernes form.
Udbredelse
:I Danmark er den ret sjælden og forekommer ofte kun i få eksemplarer, men den kan findes på egnede voksesteder landet over.
Hvornår ses den?
:Den kan ses juli-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Ildhåret Mørkhat baseret på Naturbasens observationer:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.
Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.
Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.